Livsvigtige numre ved vandet i Haderslev Kommune
Nu er hjælpen ved vandet rykket en del nærmere i tilfælde af drukneulykker, andre ulykker, sygdom eller hvis et barn er blevet væk og skal eftersøges.
Det skyldes, at de nye skilte med strandnumre som sidste sommer blev opsat ved redningsposter, badestier, badebroer samt stier og adgangsveje til vandet.
Skiltene er grønne med bogstavet A efterfulgt af tre cifre i hvidt. Det er vigtigt at notere sig bogstavet og tallene, når man går på stranden. Får man brug for at alarmere 112, når hjælpen nemlig hurtigere frem, hvis man kan oplyse de tre cifre til alarmcentralen.
Hvert skilt fungerer som et gadenavn på den sti eller strand, man befinder sig på. Bogstavet A, fortæller, at det er i Syd- og Sønderjyllands Politis område.
-Er man ikke lokalkendt vil skiltene være gode, hvis man skal ringe efter hjælp. Vi har mange dejlige strande, og det er en god fornemmelse ikke kun at dyppe tæerne i dejligt badevand, men også på en strand, hvor det er trygt og sikkert at bade, siger borgmester Jens Christian Gjesing.
Det er Trygfonden, der betaler skiltene og Haderslev Kommune, der i samarbejde med Politiet har planlagt skiltenes placering.
Også beredskabschef Esge Homilius er begejstret for det nye tiltag.
-Ofte spilder redningsmandskabet vigtige minutter, fordi folk har svært ved at redegøre for, hvor de er - strandnumrene giver stor sikkerhed for hurtig hjælp, siger han.
Hent APP'en STRANDKLAR og få nyttige baderåd, førstehjælpsguide samt oplysning om det nærmeste strandnummer direkte på mobilen.
STRANDKLAR er udviklet af Rådet for Større Badesikkerhed, der samtidig har lavet spillet BADEBALLADE. Spillet er en god platform til at lære børn om badereglerne, hvornår man skal gå op af vandet og hvad man skal gøre hvis der sker en ulykke. Gå til www.badeballade.nu eller hent spillet gratis til din tablet computer via App Store eller Google play.
I Haderslev Kommune er det ikke kun ved strandene, der sættes skilte op, men også inde i landet ved åer og søer, fx kanopladsen ved Haderslev Dam.
Skiltene indgår i kommunens badesikkerhedsplan, som kan findes på kommunens hjemmeside www.haderslev.dk/brand
På vedlagte foto medvirker borgmester Jens Christian ved opsætningen af strandnumre ved Flovt strand.
Kontaktinformation:
Beredskabschef, Esge Homilius, telefon 74 34 24 01
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum