Synergier bliver fundamentet for nybyggeri i Gram
Flere modeller har været i spil i forhold til placeringen af nybyggerierne i Gram, men nu ligger det fast, at både motorikcenter og børnehave placeres ved stadion.
Stadion omdannes til en arena med mange forskellige udfoldelsesmuligheder, der udover børnehaven også kan bruges af skolen. Uden for børnehavens åbningstid kan arealerne også bruges af byens borgere.
Mulighederne for at bruge skoven i højere grad skal øges. I skoven skal der derfor etableres udeforhold som for eksempel shelter eller bålhytte samt toiletforhold og muligheder for opbevaring. På den måde kan børnehaven planlægge længere ture og forløb i skoven.
I Haderslev Kommunes børneuniverser er helheder og sammenhænge for børnene i fokus. Nærheden mellem skole og børnehave giver mulighed for at skabe trygge sammenhænge i børnenes overgang fra børnehave til skole.
"Vi får skabt nogle fantastiske rammer, der på bedste vis matcher den måde, vi tænker pædagogik på i dag. Den tætte placering indbyder til samarbejde på tværs af institutionerne, så skolen er et kendt og trygt sted for de største børn i børnehaven. På samme måde kan de yngste skolebørn også finde tryghed i at se kendte ansigter fra børnehaven", siger formand for Udvalget for Børn og Familier Signe Knappe.
Ud over børnehaven kommer også motorikcenter og biblioteket til at ligge inden for en meget kort radius sammen med skole og fritidscenteret. Nærheden vil skabe naturlige synergier, og enhederne bliver forbundet, så det er let at færdes fra eksempelvis skole og børnehave til motorikcenter og fritidscenter.
"Det nye motorikcenter og bibliotek bliver sammen med fritidscenteret et vigtigt mødested for byens borgere. Samtidig vil det være et fysisk bindeled mellem skole og børnehave. Jeg glæder mig til at se de spændende initiativer, der helt sikkert vil udspringe af i forlængelse af byggeriet", siger formand for Udvalget for Kultur og Fritid Allan Emiliussen.
Motorikcenteret vil udover bibliotek også indeholde en springhal, mødefaciliteter og cafédrift.
Vedhæftet fil: Præsentation af motorikcenter og børnehave. Scenarie 3 er valgt.
Kontaktinformation:
Formand for Udvalget for Børn og Familier Signe Knappe, telefon 40 22 57 87
Formand for Udvalget for Kultur og Fritid Allan Emiliussen, telefon 40 22 52 80
Vedhæftede filer
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum