Haderslev Kommune

Planstrategien fremlægges nu til debat

Del
Haderslev Byråd har godkendt oplægget til en planstrategi, som fremlægges til debat i perioden 7. september - 2. november 2011.

Den kommende planstrategi er blevet til på baggrund af et meget stort engagement fra borgere, organisationer, byrådsmedlemmer og andre interesserede. I forbindelse med planstrategiarbejdet valgte byrådet at gå nye veje og åbnede derfor Fremtidsværkstedet i Nørregade 27 i Haderslev, hvor borgere, organisationer og byrådet deltog aktivt med tanker, ideer og ønsker.

"I Fremtidsværkstedet blev der ikke alene indsamlet en masse gode idéer og ønsker til kommunens fremtid. Der blev også etableret en masse kontakter, relationer og samarbejder, som vil være af uvurderlig betydning, når kommunens fremtid skal formes. Planstrategiens centrale tema er "Medborgerskabet", og dets mange sider vil således være af central betydning for udvikling og positiv påvirkning af vores fælles fremtid", siger borgmester Jens Christian Gjesing (S).

700 mennesker nåede at være forbi Fremtidsværkstedet og bidrog med input til arbejdet med planstrategien. Denne store interesse følges der nu op på i debatperioden, idet der på forskellig vis og ved forskellige aktiviteter inviteres til fortsat deltagelse og involvering i udformningen af kommunens fremtid.

Torsdag den 29. september kl. 19.30 afholdes et særligt arrangement på Harmonien i Haderslev. Alle er her velkomne til at deltage og debattere planstrategien og dens indhold med byrådet.

Planstrategien kan fra den 7. september læses på hjemmesiden www.planstrategi.haderslev.dk , hvor det også vil være muligt at give sit B7 (besyv) med. Desuden vil aktiviteterne i fremlæggelsesperioden blive annonceret på hjemmesiden..

Efter fremlæggelsesperioden vil de forhåbentligt mange tilkendegivelser blive behandlet, hvorefter byrådet forventes at kunne vedtage planstrategien endeligt i slutningen af 2011.

Følg med på hjemmesiden www.planstrategi.haderslev.dk .



Kontaktinformation:

Borgmester
Jens Christian Gjesing
Haderslev Kommune
Telefon 2125 2200

Planlægger

Poul Jørgen Christensen

Haderslev Kommune

Telefon 7434 2216
pjch@haderslev.dk

Strategisk planlægger

Klavs B. Thomsen

Haderslev Kommune

Telefon 7434 1711

klbt@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye