Haderslev Kommune køber VUC Syd-ejendomme
Byrådet i Haderslev Kommune har besluttet at købe to af VUC Syds ejendomme i Haderslev. Det drejer sig om Christiansfeldvej 31D og Simmerstedvej 1A/B - sidstnævnte bliver i daglige tale kaldt Schaumanns Klædefabrik.
Simmerstedvej 1 A/B skal fra den 1. januar 2014 huse Teknik og Miljøs administration. Teknik og Miljø holder i dag til på det gamle rådhus i Vojens, men da bygningen skal ombygges til Sundhedscenter har det været nødvendigt at finde en alternativ placering for administrationen.
"Schaumanns Klædefabrik ligger centralt og let tilgængelig for samarbejdspartnere, og indeholder gode muligheder for at udvikle og modernisere denne del af den kommunale administration. Samtidig er ejendommen stor nok til at rumme alle medarbejdere fra Teknik og Miljø", siger borgmester Jens Christian Gjesing.
Christiansfeldvej 31D skal indgå i udviklingen af specialskolen Skolen ved Stadion. Ejendommen er nærmeste nabo til Skolen ved Stadion, og den skal i de kommende år indgå i en modernisering af skolens fysiske rammer, der i det seneste år har vist sig at være utidssvarende. Her til kommer, at Arbejdstilsynet har meddelt en række påbud om afhjælpning af problemer i de eksisterende bygninger/pavilloner.
"Skolen ved Stadion får med ejendommen på Christiansfeldvej mulighed for at udvikle tilbuddene til børnene i de kommende år. Samtidig kan vi sanere de dårligste og mest utidssvarende pavilloner bort", siger Jens Christian Gjesing.
Den samlede pris for de to ejendomme er 18 millioner kroner.
"Der er tale om to markante bygninger, der begge har høj kvalitet. Med købet af ejendommene har vi skabt et godt fundament for udviklingen af to vigtige funktioner i Haderslev Kommune", siger Jens Christian Gjesing.
VUC Syd flytter til efteråret ind i et helt nyt hus på havnen i Haderslev, og direktør Hans Jørgen Hansen er glad for, at salget af de to VUC-ejendomme nu er faldet på plads.
Kontaktinformation:
Borgmester, Jens Christian Gjesing, telefon 21 25 22 00.
Kommunaldirektør Willy Feddersen, telefon 21 28 46 70.
Direktør, VUC Syd, Hans Jørgen Hansen, telefon 40 30 16 54.
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Eske Kath skaber nyt gavlmaleri i Haderslev22.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Eske Kath står bag nyt værk i Haderslev. Indvielse sker under kulturdage.
6100 Minutter: Kultur med kuldegys, klang og keramik19.8.2025 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Fire døgn med over 100 gratis arrangementer venter, når kulturfestivalen 6100 minutter går i gang. Festivalen er skabt af lokale kulturinstitutioner, frivillige og Kulturhuset Bispen.
Borgerne i Haderslev og Starup får igen direkte indflydelse på lokale projekter14.8.2025 10:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune åbner for en ny runde borgerbudgettering, hvor idéer fra lokalsamfundet kan blive til virkelighed gennem fælles engagement og afstemning.
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum