Idrætsklasserne starter ny linje
En ny spiller har meldt sig på banen i idrætsklasserne på Sdr. Otting Skole i Haderslev. Fra næste skoleår kommer der nemlig en helt ny linje i idrætsklasserne, så det udover håndbold, ishockey, fodbold og svømning også bliver muligt at vælge multisport.
Multisportslinjen gør det muligt for alle talenter i en DIF (Danmarks Idræts-Forbund) godkendt idræt at søge optagelse i idrætsklasserne.
Idrætsklasserne holder informationsmøde forud for det kommende skoleår den 11. november 2014, klokken 19.00 på Sdr. Otting Skole. Her kan man få svar på spørgsmål om hverdagen som idrætsklasseelev, forventninger og muligheder, og man kan naturligvis også høre mere om den nye linje.
"Vi ser frem til at starte multisportslinjen, fordi det giver os muligheden for at optage talenter på tværs af alle idrætter. Vi håber, at vi til informationsmødet vil møde mange potentielle talenter, der kan se en fremtid i idrætsklassernes talentudviklingsmiljø" siger elitekoordinator Morten Nørby Poulsen.
Talenterne på den nye linje skal som de eksisterende linjer søge om optagelse på baggrund af deres sportslige talent, men modsat den enkelte idrætslinje vil der ikke være idrætsspeciffike screeninger. På informationsmødet kan man høre mere om, hvordan optagelsen til multisport og de andre linjer kommer til at foregå.
På Sdr. Otting Skole glæder man sig til at tage imod de nye elever. Der har allerede været stor aktivitet for at gøre klar til at kunne starte multisportslinjen, og et lokale er blevet gjort klar til nyt træningslokale.
Baggrund
I 2008 startede de første elever i idrætsklasserne på dengang Hjortebroskolen, nu Sdr. Otting Skole. Siden 2008 er der sket mange forandringer på folkeskoleområdet, både i Haderslev og nationalt. I forhold til idrætsklasserne er der også sket meget. Idrætsklasserne er blevet permanente i Haderslev, og den nationale dispensation til at drive idrætsklasser i folkeskolen er ligeledes blevet permanent.
Da idrætsklasserne i Haderslev startede var det oprindeligt med 8 idrætslinjer, men der er sidenhen blevet skåret ned i det antal. Til det kommende skoleår vil det være 5 linjer: drenge- og pigefodbold, håndbold, ishockey, svømning og multisport.
Kontaktinformation:
Elitekoordinator: Morten Nørby Poulsen, monp@haderslev.dk , telefon 24 79 38 26.
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum