Kommunen puster nyt liv i hjemmeside
"Der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at udviklingen i kommunerne går mod digital selvbetjening. Det er naturligvis også en del af Haderslev Kommunes strategi, og med denne nye hjemmeside, har vi nu en elektronisk platform, der er klar til at tage den udfordring op", fortæller borgmester Jens Christian Gjesing.
Arbejdet med den nye hjemmeside har været en længere proces, der startede for et lille års tid siden med de første undersøgelser af, hvor det var muligt at forbedre haderslev.dk. Undervejs har Haderslev Kommune blandt andet benyttet sig af fokusgrupper, hvor helt almindelige og tilfældigt udvalgte borgere i kommunen har svaret på, hvad der fungerede og ikke fungerede på den gamle såvel som den nye hjemmeside.
"Vi har lavet et nyt og flot design, men det er ikke designet, der har været det centrale i udviklingen. Vi har fokuseret på selvbetjening og brugervenlighed", fortæller Henrik Ørnstrup, der er teamleder for kommunens kommunikationsteam, der har stået for projektet.
Også Anne-Mette Michelsen, der er chef for Borgerservice og Ydelseskontoret og digitalisering i Haderslev Kommune, er stolt af at kunne byde borgere og virksomheder velkommen på en forbedret elektronisk platform, der lægger op til selvbetjening.
"Når borgerne betjener sig selv, kan vi spare ressourcer og dermed borgernes penge. Derfor har vi i første omgang sat ind på områder, hvor vi kan se, der er mulighed for at flytte nogle borgere over på selvbetjening, og hvor vi kan se, at der er penge at spare", fortæller Anne-Mette Michelsen.
Senest har Haderslev Kommune præsenteret en digital flytteløsning, hvor kommunens borgere kan melde flytning, skifte læge og melde adresseændring til posthuset. En løsning der ifølge borgerservicechefen på sigt kan give et stort udbytte, fordi den henvender sig til alle borgere, der skal flytte, men også fordi mange unge flytter, og de efterspørger netop de digitale løsninger.
Alle har været i gang
Da Haderslev Kommune i dag præsenterede sin nye hjemmeside, var det et resultat af rigtig mange medarbejderes arbejde, der blev lagt frem. Alle afdelinger har på hvert deres område bidraget til den nye hjemmeside, og tværfaglighed har været en central del af arbejdet.
"Når man samler information fra så mange forskellige områder på én side, så har man mange udfordringer med at få indholdet prioriteret. Det er en del sværere, end det lyder, men vi synes, resultatet er blevet godt. Men det er vigtigt at pointere, at vi ikke stopper her. Hjemmesiden skal fortsat forbedres og udvikles", siger Henrik Ørnstrup.
Kontaktinformation:
Teamleder, Kommunikationsteam
Henrik Ørnstrup
74 34 00 12
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum