Privat mægler skal styrke salget af kommunale byggegrunde
17.1.2014 08:42:00 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Udbud og salg af kommunale parcelhusgrunde vil i fremtiden foregå i et tæt samarbejde mellem Plan- og Ejendomsudvikling og Nybolig Haderslev. Haderslev Kommune har haft opgaven i udbud, og det er Nybolig Haderslev, der skal hjælpe med at få kommunens til-salg-skilte skiftet ud med et solgt-skilt.
"Salg af byggegrunde er en opgave, der er særdeles velegnet til at blive løst af private samarbejdspartnere. Jeg glæder mig over, at vi med konkurrenceudsættelsen får tilført Haderslev Kommune en stor faglig kompetence udefra og dermed stor salgskraft på et område, der er særdeles vigtigt også i forhold til bosætning og udvikling af kommunen", siger borgmester HP Geil.
Nybolig Haderslev har mange års erfaring med salg af grunde i Haderslev Kommune. Ejendomsmægleren har således tidligere stået for salget af grunde på blandt andet Erlev Bjerge og i Vesterris.
"Vi er glade for at have fået opgaven, og at kommunen har valgt at sende den i udbud. Jeg ser også grundlaget for et godt samarbejde på et tidspunkt, hvor boligmarkedet er ved at stabilisere sig", siger indehaver af Nybolig Haderslev, Torben Strøm.
Inden aftalen blev indgået, har Nybolig Haderslev fremlagt en gennemarbejdet plan for, hvordan firmaet vil markedsføre de kommunale parcelhusgrunde.
Da der ikke er lige stor efterspørgsel efter grunde i alle dele af kommunen, er der i kontrakten lagt ekstra incitament i aftalen for at styrke indsatsen for salg af grunde uden for Haderslev By.
"Vi har stor erfaring med at udvikle og markedsføre byggegrunde, og vi har også et godt samarbejde med byggebranchen, så på den måde kan man sige, at vi både kender vores by og kommune", siger Torben Strøm.
Nybolig Haderslev har et tæt samarbejde med Nybolig Vojens, som dermed vil blive en aktiv lokal aktør i forhold til at sælge grunde i den vestlige del af kommunen.
Aftalen gælder fra 1. februar 2014 og frem til 31. december 2016, men med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder. Kontrakten er kommet i hus, efter at opgaven har været i offentligt udbud, som er gennemført i et samarbejde mellem kommunens afdelinger for Plan- og Ejendomsudvikling og Udbud og Indkøb.
På udbudstidspunktet var der cirka 80 kommunale parcelhusgrunde til salg spredt ud over hele kommunen. Prisniveauet spænder fra 32.000 til 999.000 kr.
FOTO: HP Geil og Torben Strøm er begge glade for aftalen, der skal styrke salget af byggegrunde blandt andet på Fredstedvænget i Haderslev.
Kontaktinformation:
Borgmester HP Geil, telefon 21 69 64 71.
Ejendomsmægler Torben Strøm, Nybolig Haderslev, telefon 7452 1021
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
