Verdenspremiere i Haderslev på ny dansk spillefilm om 9. april 1940
26.2.2015 14:01:00 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
-I Haderslev har vi den autentiske historie og de ægte miljøer, der gør historien levende, og derfor er vi meget glade for, at det fine samarbejde med Nordisk Film har betydet, at filmen bl.a. er optaget her i byen. På den måde får vi markedsført kommunen på en god måde og når ud til et bredt publikum. Samtidig får vi skabt lidt Hollywood-stemning og rød løber på Torvet i Haderslev, som forhåbentlig mange borgere møder op og oplever, siger borgmester H.P. Geil.
-Både 9. april og 4. maj er vigtige datoer i Haderslev, og vi oplevede også under optagelserne, at hele byen fulgte med og var meget interesserede. Derfor er interessen for premieren også meget stor, siger H.P. Geil.
Filmen 9. april som er produceret af Nordisk Film med bl.a. støtte fra Haderslev Kommune, er en realistisk skildring af de højspændte timer inden den danske kapitulation, der førte til fem års tysk herredømme. Pilou Asbæk spiller hovedrollen som løjtnanten Sand, der leder den håbløse mission, mens bl.a. Gustav Dyekjær Giese og Lars Mikkelsen også er at finde på rollelisten.
- At optage en krigsfilm på selve arnestedet, hvor den historiske begivenhed også foregik, har været en utrolig oplevelse for hele filmholdet. Det er sjældent, at man oplever en fleksibilitet og et engagement, som det der mødte os i Haderslev, siger filmproducent fra Nordisk Film, Tomas Radoor
- Derfor er det ogsåhelt naturligt, at vi præsenterer filmen i Haderslev før den vises nogen andre steder. En premiere er altid en stor begivenhed for alle os, som har arbejdet i flere år på et filmprojekt. Men denne premiere er noget helt specielt, for det er både en verdenspremiere og vores mulighed for at sige tak-for-sidst til Haderslev, siger filmproducent Tomas Radoor.
Premieren finder sted et stenkast fra, hvor filmen blev optaget, nemlig i Kosmorama på Torvet i Haderslev. Premieren er for et indbudt publikum af bl.a. samarbejdspartnere og investorer, men fra 12. marts kan resten af Danmark kigge med, når filmen får premiere i biografer over hele landet. På premieredagen 12 marts tilbyder Haderslev Turistbureau en særlig "9. april pakke", der omfatter byvandring med fokus på filmen samt evt. middag og overnatning i byen.
Det er Nordisk Film, der er vært ved selve verdenspremieren den 9. marts, mens Haderslev Kommune i samarbejde med bl.a. Haderslev Kaserne, Beredskabsstyrelsen og Haderslev Butikkerne har sørget for de festlige rammer på Torvet og i butikkerne op til premieren.
Ved den storstilede premiere deltager bl.a. skuespillerne fra filmen og flere af de nulevende krigsveteraner, som selv deltog i kamphandlingerne i 1940.
Selv om selve verdenspremieren er for et indbudt publikum, vil der være masser at se på op til premieren i byen. På dagen vil butikkerne således have røde løbere og markere filmen med udstilling i vinduerne. Slesvigske Musikkorps spiller på Torvet når gæsterne ankommer fra 19-19.30. Beredskabsstyrelsen stiller med særligt lys på Torvet og bygningerne ved biografen med to gamle, autentiske petroleumsdrevne projektører.
På Torvet foran Kosmorama mv. stiller Haderslev Kasserne med Nimbus med sidevogn og den autentiske 37 mm fodfolkskanon fra træfningen 9. april i byen. 5 soldater i uniformerne fra filmen patruljerer fra kl. 16 i byen og fra kl. 18.30 tager de opstilling ved Nimbus og kanon samt støtter med forefaldende opgaver foran Kosmorama.
Filmen vises fra kl. 19.30 og arrangementet slutter med en efterfølgende reception for de indbudte.
Billedtekst:
Filmholdet bag 9. APRIL vender tilbage til Haderslev, men denne gang med en færdig film, som får verdenspremiere i Kosmorama i Haderslev.
Credit: Nordisk Film
Kontaktinformation:
Yderligere oplysninger hos borgmester H.P. Geil på 21 69 67 14 eller hapg@haderslev.dk eller filmproducent Tomas Radoor på 26 82 19 90 eller tomas.radoor@nordiskfilm.com
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber bygninger af Det Blå Gymnasium11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et samlet campusmiljø i Haderslev Nord er nu kommet et skridt nærmere. Haderslev Kommune har købt bygningerne på Kroghs Kobbel 2 i Haderslev af Det Blå Gymnasium. Dermed har skolen mulighed for at flytte sine aktiviteter sammen med Haderslev Katedralskole på Christiansfeldvej.
Historie Haderslev får ny visuel identitet27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historie Haderslev har gennem det seneste år lagt en ny strategi og i den forbindelse arbejdet på en mere moderne og organisk visuel identitet, med nyt logo og ny designlinje, som skaber rammerne og virkemidlerne til vores fremtidige formidling. Derudover har farvepaletten fået et frisk pust, og den visuelle formidling er blevet mere fængende og iøjnefaldende.
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
