Hjemmehjælpsstatistik giver misvisende billede af Haderslev
Tal fra Danmarks Statistik giver et misvisende billede af, hvordan serviceniveauet i Haderslev Kommune er. I en artikel om hjemmehjælp, "Færre får hjemmehjælp", har Ældre Sagen brugt tal fra Danmarks Statistik og fremhævet Haderslev Kommune som en af de 10 kommuner i landet, der visiterer mest hjemmehjælp til borgerne. Selv om det umiddelbart virker som en positiv historie, så fik tallene Haderslev Kommune til at stoppe op.
"Vi har meget fokus på økonomien, og vi ved, at vi generelt ligger ret lavt på vores nøgletal på ældreområdet i forhold til resten af regionen og til landsgennemsnittet, og derfor undrede vi os over, at vi har fået en placering i top 10. Vi har nu selv undersøgt tallene, da vi ønsker at fremstå med et så korrekt billede af vores serviceniveau som muligt - det skylder vi også borgerne", siger formand for Udvalget for Ældre og Handicappede, Markvard Hovmøller.
Ifølge Danmarks Statistik visiterer Haderslev Kommune gennemsnitligt 4,36 timer om ugen per hjemmehjælpsmodtager over 65 år. Ifølge kommunens egne beregninger drejer det sig om 3,63 timer per uge.
Årsagen til fejlen skyldes blandt andet, at flere af kommunens plejecenterborgere tæller med i de tal, som Danmarks Statistik har brugt, og det giver et noget højere antal visiterede hjemmehjælpstimer. Plejecenterborgerne er kommet med i statistikken, fordi de er registreret med forkert boligtype i omsorgsjournalen. Det har ikke nogen praktisk betydning for kommunen, men når tallene bliver brugt af Danmarks Statistik, giver det et misvisende billede af Haderslev Kommune, og det vil kommunen gerne have rettet op på.
"De borgere, der modtager hjemmehjælp i Haderslev Kommune, er i øvrigt godt tilfreds med den praktiske hjælp. En undersøgelse blandt brugerne viste tidligere på året, at 85 % er tilfredse med den praktiske hjælp", siger Markvard Hovmøller.
Kontaktinformation:
Formand for Udvalget for Ældre og Handicappede, Markvard Hovmøller, telefon 20 69 16 00.
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum