Mentor skal hjælpe håndværkere med at løfte socialt ansvar
Når renoveringen af afdeling 27 i Varbergparken til næste år går i fuld gang, er det ønsket, at det ikke kun er håndværkerfirmaer, der står for nedbrydning og modernisering. HAB og Haderslev Kommune samarbejder om et nyt projekt, hvor en mentor skal hjælpe udsatte ledige med at få job eller praktikpladser i de håndværkerfirmaer, der skal stå for renoveringen.
"HAB har gennem en årrække haft en fast betingelse ved udbudsmateriale på renoveringsprojekter, at der skulle tænkes aktivering af lokale kræfter med ind i tilbuddet", siger teknisk direktør Morten M. Mathiasen:"Det er vores erfaring, at det både gavner projektet og beboerne, og vi har mange gode eksempler på, at det har medført fast arbejde også efter projektperioden", siger han.
Det er den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats under Arbejdsmarkedsstyrelsen, som i 2014 støtter mentor-projektet med 360.000 kroner. Beløbet går til aflønning af en mentor, som ansættes i boligselskabet.
Mentoren bliver den daglige kontaktperson og bindeled mellem firmaerne og de ledige. Tanken er, at mentoren både skal uddanne de ledige, så de er i stand til at klare opgaverne, men også skal hjælpe firmaerne med at tackle de udfordringer, der kan opstå, når virksomhederne tager et socialt ansvar.
"Vi glæder os til samarbejdet med HAB. For os er det vigtigt, at de ledige bliver klædt på til at varetage opgaverne hos firmaet, og der tror vi, at en mentor er den rette løsning", siger Joan Mortensen, leder af KompetenceCentret og Virksomhedsservice i Haderslev Kommune.
HAB har aktuelt gang i sit eget projekt, hvor ledige siden september har hjulpet med at rydde lejligheder og fjerne køleskabe, gulve og andet inventar, der kan genbruges. Projektet, som således både har et aktiverings- og miljømæssigt aspekt, passer rigtig godt til mentorordningen, som kan blive en naturlig forlængelse af det nuværende projekt. Derfor er både Haderslev Kommune og HAB glade for, at projektet kan fortsætte i de kommende, år om end det bliver i en lidt anden form.
"Vi har haft et for-projekt, der har vist sig at kombinere en øget genbrugstanke med renovering og CSR i ét projekt med succes. Vi har oplevet, at det giver stor mening for dem, der er med, og det er rart, at der nu kan bygges videre på det i samarbejde med håndværkerfirmaerne", siger Torben Jensen, leder af Det Grønne Sjak, som er Haderslev Kommunes beskæftigelsesprojekt i Varbergparken.
Renoveringen af afdeling 27 er et led i en totalrenovering af Varbergparken, som foregår over en 10-årig periode. I alt 4 afdelinger med 600 lejligheder renoveres.
For yderligere information:
Kontaktinformation:
Torben Jensen, Det Grøne Sjak telefon 2464 0532.
Morten M. Mathiasen, HAB, telefon 2051 9181.
Joan Mortensen, KompetenceCentret, telefon 74 34 09 75.
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum