Landsbypedeller giver lokalsamfund en hånd med
Det er endnu lidt for tidligt med græsslåning, men det er ellers en af de mange opgaver, der venter for Haderslev Kommunes nye korps af landspedeller.
I efteråret 2013 besluttede Haderslev Byråd, at der skulle oprettes en landsbypedelordning. Siden har lokalsamfund kunnet søge om at få hjælp gennem landsbypedelordningen. Ansøgninger er nu blevet gennemgået og har resulteret i, at de første landsbypedeller er trukket i arbejdstøjet og nu hjælper til i kommunens lokalsamfund.
"Det er utroligt dejligt, at vi kan hjælpe vores mindre samfund på denne måde, og den respons vi har fået i opstartsfasen er så positiv. Selvom landsbypedellerne først lige er kommet i gang, kan vi mærke, at det er ordning, der rykker, og det i den grad er en saltvandsindsprøjtning til vores lokalsamfund", siger borgmester H.P. Geil.
I Haderslev Kommune er ordningen skruet sådan sammen, at landsbypedellerne er organiseret i teams, der tager rundt og løser opgaver.
Et af de områder, der som de allerførste har fået tilknyttet en landsbypedel er Halk. Her skal en landsbypedel blandt andet hjælpe med hækklipning og græsslåning ved den gamle skole, der nu bliver brugt til forskellige aktiviteter.
"Det har reddet vores situation, at vi nu har fået del i landsbypedelordningen. Vi har indtil nu selv holdt vores udenomsarealer, men det kan vi ikke blive ved med, så vi glæder os over, at vi nu kan koncentrere os om foreningsarbejdet i stedet for at koncentrere os om vedligholdelse", siger Ea Holm fra Halk Hejsager Beboerforening.
Også i Arnum er der tilknyttet en landsbypedel gennem ordningen. Arnum er et af de lokalsamfund, der på forhånd udviste stor interesse for ordningen, og derfor har det også vakt stor glæde, at der nu kommer en landsbypedel et par gange om ugen og hjælper med opgaver på den tidligere skole, der nu bruges til forskellige aktiviteter.
"Det er et stort skulderklap til alle os lokale ildsjæle, at der nu er kommet en landsbypedelordning. Vi får en aflastning i nogle af de fysiske opgaver, vi har, og det betyder rigtig meget", siger Søren Jessen på vegne af bestyrelsen i Arnum Kultur og Fritidscenter.
Ansøgning
Landsbypedellerne er ansat i Haderslev Kommune og er seniorjobbere og flexjobbere, der typisk vil kunne løse opgaver som vedligehold, maling, græsslåning, hjælp til forberedelse af enkeltstående foreningsarrangementer, praktisk forefaldende arbejde, osv.
Landdistrikter eller lokalsamfund, der fremadrettet ønsker at få tildelt en pedel gennem Landsbypedelordningen, kan nu ansøge løbende via Haderslev Kommunes hjemmeside.
Når Haderslev Kommune har modtaget ansøgningen bliver det vurderet om det er opgave, som landsbypedellerne kan og må udføre - fx må det ikke være opgaver, der tilgodeser enkelt personer, eller opgaver af juridisk eller økonomisk karakter.
Indtil videre har kommunen modtaget 14-15 ansøgninger fra lokalsamfund.
FOTO: I Halk har beboerforeningen fået hjælp til at holde udenomsarealerne, og det er Ea og Peter Holm fra bestyrelsen glade for.
FOTO: Jørgen Holm er en af de nye landsbypedeller, som nu tager rundt og giver en hånd med i lokalsamfundene.
Kontaktinformation:
Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71.
Teamleder , Værksteder, Søren Kjær Nielsen, telefon 61 15 02 30.
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Eske Kath skaber nyt gavlmaleri i Haderslev22.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Eske Kath står bag nyt værk i Haderslev. Indvielse sker under kulturdage.
6100 Minutter: Kultur med kuldegys, klang og keramik19.8.2025 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Fire døgn med over 100 gratis arrangementer venter, når kulturfestivalen 6100 minutter går i gang. Festivalen er skabt af lokale kulturinstitutioner, frivillige og Kulturhuset Bispen.
Borgerne i Haderslev og Starup får igen direkte indflydelse på lokale projekter14.8.2025 10:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune åbner for en ny runde borgerbudgettering, hvor idéer fra lokalsamfundet kan blive til virkelighed gennem fælles engagement og afstemning.
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum