Gode Jobnet-CV'er skal skaffe flere i job

Jo bedre et CV er, jo større sandsynlighed er der for, at virksomheden får øje på netop dig. Det er baggrunden for, at Haderslev Kommune nu har ansat en ny rådgiver, der udelukkende skal hjælpe ledige med at skrive et godt og fyldestgørende CV til Jobnet.
"Vi vil gerne give Jobnet-CV'erne et løft. Dels fordi vi tror, det kan være en hjælp til virksomhederne, der søger nye medarbejdere, men også fordi vi tror, det kan være til gavn for de ledige og være med til at skabe motivation og åbne for nye muligheder for de ledige", siger Helge Gellert, arbejdsmarkedschef i Haderslev Kommune.
Jobnet-CV'erne er også i dag et vigtigt redskab for de kommunale virksomhedskonsulenter, der formidler kontakt mellem virksomheder og ledige.
"Formidlingsteamet bruger Jobnet-CV'erne som et vigtigt værktøj. Alene på trekvart år er der formidlet omkring 1500 Jobnet-til virksomhederne, og dertil kommer de mange virksomheder, der selv sidder og søger i CV'erne. Så det er klart, at jo flere kvalifikationer et CV indeholder og jo bedre det er, des større sandsynlighed er der også for, at det bliver brugt, og at virksomhederne finder det interessant", siger Helge Gellert.
Det er Inger Nørlund, der er ansat som CV-rådgiver og fremover skal hjælpe de ledige med at lave gode CV'er til Jobnet. Hun har arbejdet som uddannelseskonsulent og i jobcenterregi i mange år. Hun er ikke i tvivl om, at et godt CV også kan have en positiv indflydelse på, hvordan den ledige ser sig selv.
"Det kan motivere rigtig meget at få sine kompetencer skrevet ned, og det kan også hjælpe én med at se nye muligheder", siger Inger Nørlund.
Hun skal udelukkende støtte de jobsøgende i at kvalificere Jobnet-CV'erne, men tanken er, at CV'erne bliver så gode, at de også kan bruges i andre sammenhænge.
"Jeg har altid været optaget af menneskers kompetencer, og de fleste har meget mere at byde på, når de først får sat ord på, hvem de er, og hvad de har lavet", siger Inger Nørlund.
Ledige vil også få mulighed for selv at booke et møde med CV-rådgiveren.
Kontaktinformation:
Helge Gellert, arbejdsmarkedschef, tlf. 74 34 05 11
Jesper Stockmarr, leder af sekretariat, tlf. 21 25 79 11
Inger Nørlund, CV-rådigver, tlf. 74 34 09 25
Billeder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum