Haderslev viser flaget på Sygehus Sønderjylland på søndag
Det nye akutsygehus i Sønderjylland ligger i Aabenraa, men derfor vil man alligevel kunne møde Haderslev Kommune, når sygehuset på søndag slår dørene op for alle interesserede.
"Akutsygehuset er for alle borgere i Sønderjylland, og vi deltager naturligvis med en række sundhedstilbud og viser, at Haderslev Kommune har en stærk sundhedsprofil og et godt samarbejde med Sygehus Sønderjylland", siger borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil.
På dagen vil de besøgende blandt andet få mulighed for at få et sundhedstjek i Haderslev Kommunes populære sundhedsbus, når den for første gang nogensinde kører over kommunegrænsen for at holde ved den nye indgang til sygehuset.
Indenfor kan interesserede høre mere om, hvordan Familieværkstedet arbejder sammen med Sygehus Sønderjylland, og man kan deltage i en konkurrence og vinde biografbilletter ved at svare på spørgsmål om det aktive og sunde liv i Haderslev Kommune.
Derudover er der på dagen mulighed for at se mange andre spændende ting, man ikke oplever hver dag på sygehuset, som fx at prøve udstyr og robotter, se en operationsstue, møde hospitalsklovne og se den nye akutmodtagelse.
Kontaktinformation:
Borgmester, H. P. Geil
21 69 64 71
Kommunikationskonsulent, Joan Løgstrup
74 34 00 13
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum