Haderslev Kommune

Haderslev i top 10 med byggetilladelser

8.6.2015 07:40:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Del
En delt 8. plads blandt alle landets kommuner. Så højt ligger Haderslev Kommune i Dansk Byggeris analyse af sagsbehandlingstiden for byggetilladelser til enfamiliehuse.

Dansk Byggeri har netop opgjort kommunernes sagsbehandlingstid på byggesager. Med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 29 dage for byggetilladelser på enfamiliehuse, er Haderslev Kommune landets 8. hurtigste. En placering, der deles med tre andre kommuner.

"Det glæder mig, at vi fortsat har en kort sagsbehandlingstid på byggetilladelser til enfamiliehuse og er blandt landets 10 hurtigste kommuner. Samtidig kan vi være stolte af, at vi også har haft en forbedring af sagsbehandlingstiden for erhvervsbyggeri", siger borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil.

Haderslev Kommune har ifølge Dansk Byggeris statistik forbedret sig med 30 dage for erhvervsbyggeri ved at gå fra et gennemsnit på 70 dages sagsbehandling i 2013/2014 til bare 40 dage i 2014/2015.

"Forbedringerne skyldes et målrettet fokus på at sætte gang i udviklingen ved blandt andet at nedbringe ventetiden for de borgere og erhvervsdrivende, der er med til at skabe den", siger H. P. Geil.

"Vi har gennem de seneste år lagt stor vægt på at have en god forhåndsdialog med ansøgerne. Det betyder, at de tidligt i forløbet får et billede af, hvad det er muligt at søge om, og samtidig vejleder vi i, hvad en ansøgning om byggetilladelse skal indeholde. Det sparer rigtig meget tid, at vi kan gå i gang med en ansøgning med det samme", siger Mikael Kjær-Jensen, afdelingsleder for By og Land i Haderslev Kommune.

En del af indsatsen for at nedbringe sagsbehandlingstiden har også været at kigge på interne arbejdsgange.

"Vi har for eksempel haft fokus på, hvordan vi kan forbedre sagsgange, så sager, der skal behandles i flere afdelinger, ikke går i stå", siger Mikael Kjær-Jensen.

Dansk Byggeri har også udregnet gennemsnittet for de to typer af byggesager, hvor Haderslev samlet set ender på en 13. plads blandt landets 98 kommuner.

Se hele analysen på www.danskbyggeri.dk



Kontaktinformation:

Borgmester H. P. Geil

21 69 64 71

Leder for By og Land, Haderslev Kommune, Mikael Kjær-Jensen

74 34 22 41

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse

Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye