Davidsens Tømmerhandel skal klæde 4 kommuner på
Haderslev Kommune har på vegne af 4 jyske kommuner under Jysk Fællesindkøb udbudt grov arbejdsbeklædning og sikkerhedsfodtøj. Vinderen af udbuddet blev Davidsens Tømmerhandel A/S, der de næste 4 år skal levere arbejdstøj til Haderslev, Viborg, Skive og Mariagerfjord Kommuner.
"Vi har i forvejen et godt samarbejde med mange virksomheder på beklædning, og vi vil også gerne stå stærkt lokalt, så derfor er vi også i den grad gået ind i opgaven og er utrolig glade for, at vi nu skal klæde Haderslev og tre andre kommuner på", siger trælastdirektør Uwe Petersen.
Davidsens Tømmerhandel A/S kommer til at arbejde sammen med en række leverandører om opgaven, herunder også den lokale virksomhed F. Engel.
Som et led i vurderingen af de indkomne tilbud har tøjet været prøvet på. Medarbejdere fra de fire kommuners tekniske afdelinger har således prøvet tøjet på og givet det point alt efter kvalitet.
"Det var en lidt anderledes opgave, end dem vi ellers er vant til. Men det var rart at blive inddraget, da vi jo skal gå i arbejdstøjet hver dag og fx også går op i, om projektet indeholder megen nylon eller mest bomuld, da det sidstnævnte klart er at foretrække, når det er varmt uden for", siger vejformand Ejnar Gregersen fra Haderslev Kommune.
Aftalen med Davidsens Tømmerhandel A/S træder i kraft den 1. april 2014.
FOTO: Byrådssalen på Haderslev Rådhus blev lavet om til prøverum, da medarbejderne fra de fire kommuner skulle prøve tøj og sko og give det point - alt efter kvalitet.
Kontaktinformation:
Trælastdirektør, Uwe Petersen, Davidsens Tømmerhandel A/S, telefon 20 75 10 20
Udbudskonsulenter, Heidi Bøg Nielsen og Majbritt Frødstrup, udbud-indkob@haderslev.dk
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum