Velfærdscentret blev navngivet
I april blevet det nye testcenter for velfærdsteknologi i Haderslev Kommune indviet, men det havde på daværende tidspunkt ikke noget officielt navn. Ved åbningen udskrev Udvalget for Ældre og Handicappede en konkurrence om, hvem der kunne finde det bedste navn.
Torben Nasser og ni andre var kommet med forslag, men det var Torbens bud Velfærdscentret, der vandt. Det kunne Markvard Hovmøller, formand for Udvalget for Ældre og Handicappede, afsløre ved navngivningen i dag.
"Vi har valgt navnet, fordi det er indbegrebet af det, centret handler om. Vi har nu et helt center, hvor borgerne kan se, hvordan fremtidens velfærd kommer til at se ud", siger Markvard Hovmøller.
Torben Nasser, der er ergoterapeut og til daglig underviser på VSU i Haderslev, fik samtidig overrakt den robotstøvsuger, han har vundet for at finde på det bedste navn.
"For mig er indbegrebet af velfærd, at man er selvhjulpen og kan blive længst muligt i eget hjem. Derfor lå navnet lige for", siger Torben Nasser.
Velfærdscentret i Nørregade skal fremover rumme testmiljøet for velfærdsteknologi, Kvikservice, som er en service, hvor borgerne hurtigt kan få tildelt enkle hjælpemidler samt konsultationen fra Center for Hjælpemidler og Kommunikation, der flytter fra de nuværende lokaler på Slagtergade.
Velfærdscentret er åbent mandag-torsdag klokken 13-15 og Kvikservice er åbent tirsdag og torsdag i samme tidsrum.
Foto:
Markvard Hovmøller, formand for Udvalget for Ældre og Handicappede, overrakte i dag præmien til Torben Nasser. Han vandt en robotstøvsuger for at finde det bedste navn til Velfærdscentret i Nørregade 38A i Haderslev.
Kontaktinformation:
Formand for Udvalget for Ældre og Handicappede, Markvard Hovmøller
telefon 20 69 16 00
Projektleder i Haderslev Kommune, Christian Métais
74 34 28 42
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum