Aarhus testes for allergi i dag
Med fokus på høfeber, pollenallergi og astma tester Astma-Allergi Danmark sammen med Allergi Center Vest fra Aarhus Universitetshospital i dag aarhusianerne for allergi. Det sker på Verdens Astmadag og samtidig med startskuddet for Astma-Allergi Danmarks kampagne Snot or not, der skal oplyse om sammenhængen mellem høfeber og astma.
Med priktest af danskerne vil Astma-Allergi Danmark og Allergi Center Vest vise, at pollenallergi skal tages alvorligt, så høfeber og astma ikke forhindrer én i et aktivt liv. Hver tredje med høfeber har nemlig også astma, og ifølge vicedirektør Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark, er det vigtigt at gøre opmærksom på sammenhængen, så man kan få konsulteret lægen, og symptomerne kan blive udredt.
- Sammenhængen mellem høfeber og astma er desværre ret udbredt, og det vil vi gerne være med til at sætte fokus på. Derfor inviteres aarhusianerne i dag indenfor til en priktest og måling af deres lungefunktion. Hvis det er nødvendigt, skal vi jo have sat gang i den rigtige behandling, så de kan få en bedre og mere aktiv hverdag igen, siger Anne Holm Hansen.
Landsdækkende kampagne
Af samme årsag starter foreningen samtidig deres landsdækkende kampagne ’Snot or not’, der netop skal gøre opmærksom på sammenhængen mellem høfeber og astma.
- Sammen med Allergi Center Vest giver vi i dag aarhusianerne en god mulighed for nemt at blive testet for høfeber og astma samt at få rådgivning, hvis man har spørgsmål. Med Astma-Allergi Danmarks Snot or not-kampagne rulles budskabet om sammenhængen mellem høfeber og astma ud på klinikker og hospitaler over hele landet, så folk udenfor Aarhus og København også får den vigtige information, siger Anne Holm Hansen.
Det sker på dagen
Snot or not-kampagnen sættes i gang i både Aarhus og København med priktest og måling af lungefunktion. I Aarhus markeres dagen på Dokk1. I København sker det på Højbro Plads med allergivenlig græsplæne og blomster. Begge steder kan forbipasserende få gode råd om astma, allergi og høfeber af rådgivere fra Astma-Allergi Danmark.
Tid og sted: Den 2. maj kl. 13.00 – 16.30. Dokk1, Aarhus
Nøgleord
Kontakter
Anne Holm Hansen, vicedirektør, Astma-Allergi Danmark. Tlf.: 20 82 25 76.
Mail: ahh@astma-allergi.dk.
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for at alle, der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem, får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
Ny test: 88 procent af håndcremer er allergifremkaldende13.3.2025 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for tørre, smertende hænder og fede håndcremer. Men størstedelen af cremerne indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan forværre hændernes tilstand og føre til livslang allergi.
Nu begynder årets pollensæson6.2.2025 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
1 million danskere kan godt begynde at gøre sig klar, for Astma-Allergi Danmark skyder nu årets pollensæson i gang og begynder at udsende Dagens Pollental.
Pollen plager også i julen: Sådan skaber du en julemiddag fri for krydsreaktioner19.12.2024 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
For mange mennesker med pollenallergi kan julemaden ende ud i kløe og hævelser rundt om eller i munden. Bare rolig, det er ikke i sig selv farligt. Det er en krydsreaktion. Og der er måder, du kan sørge for at skabe en julemiddag, der er fri for ubehag i munden for dig selv eller dine gæster. Se listen over fødevarer, som kan give krydsreaktioner her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum