Det Kongelige Kapel spiller unik koncert i Ribe Domkirke

Den første stenkirke i Ribe stod færdig i 1134. Helt så mange år har Det Kongelige Kapel ikke på bagen, men man skal alligevel helt tilbage til Trompeterkorpset ved Christian I's hof i 1448, for at finde orkestrets oprindelse. Derfor vil man tydeligt kunne ane de historiske vingesus, når Det Kongelige Kapel kommer til Ribe Domkirke den 11. juni 2017 for at spille ouverturen til Parsifal og Anton Bruckners populære 7. symfoni i E-dur.
Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel blandt andre Richard Strauss, Igor Stravinskij, Leonard Bernstein og Daniel Barenboim.
Orkestret, der er særlig berømt for sin strygerklang, og har en eksklusiv samling af strygeinstrumenter af de store italienske mestre til sin rådighed, spiller i dag til både opera, ballet og koncerter på Det Kongelige Teater.
Det Kongelige Kapel har gennemført en lang række koncertturnéer til blandt andet Wiens Musikverein og New Yorks Lincoln Center Festival.Orkestret medvirker desuden på en lang række cd’er og dvd’er heriblandt internationalt roste dvd-indspilninger som The Copenhagen Ring og Wagner’s Tannhäuser. Senest har kapellet spillet på den anerkendte Musikfest Berlin og Birmingham Symphony Hall. I 2018 føjer kapellet endnu en erobring til det musikalske landkort, når de spiller ved Dresdner Musikfestspiele.
Det er første gang Det Kongelige Kapel spiller i Ribe Domkirke og det bliver en helt særlig oplevelse at spille i den imposante domkirke, der betragtes som en af de bedst bevarede romanske kirker i Danmark og er berømt for sin Kathoveddør og de 248 trin op til toppen af Borgertårnet.
Det bliver den internationalt anerkendte stjernedirigent Michael Boder, der svinger taktstokken ved koncerten den 11. juni.
Lokal kontaktperson i Ribe er Domorganist Birgitte Ebert, beb@km.dk, 51 34 29 66
Link til billetsalget er: http://www.ribebilletten.dk/event/64272
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum