Borgermøder i Østerild og Høvsøre om testcenter for vindmøller
Der er behov for fortsat udvikling af fremtidens nye vindmøller. Derfor skal der skabes gode vilkår for forskning, udvikling og demonstration af forskellige vindmølletyper, så de er konkurrencedygtige og lever op til krav om drift, funktionalitet, sikkerhed m.m.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen inviterer til to borgermøder om udvidelsen af testcentret for prototypevindmøller ved henholdsvis Østerild og Høvsøre.
På møderne vil ministrene orientere om planerne for udvidelsen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til den videre idéproces om udvidelsen.
Borgere og pressen er velkomne på møderne.
Arrangementerne foregår lørdag d. 8/4:
kl. 11.00 – 13.00 i Østerild, Østerild Multicenter, Vesterbyvej 1, 7700 Thisted
Kl. 14.30 – 16.30 i Høvsøre i Bøvling Forsamlingshus, Havrevænget 2, 7650 Bøvlingbjerg
Erhvervsstyrelsen igangsætter nu udarbejdelse af VVM-undersøgelser (Vurdering af Virkning på Miljøet) og habitatkonsekvensvurdering for udvidelsen af de to testcentre.
Første trin i processen er at indkalde idéer og forslag fra alle interesserede til projektet herunder om, hvilke miljøforhold der er vigtige at undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af VVM- redegørelsen. Læs mere om dette og dine muligheder for at blive hørt i idéoplægget:
Læs mere om borgermødet og idéoplæg.
Pressekontakt: Pressechef René Gyldensten, Erhvervsministeriet, 91 33 70 15.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum