Haderslev Kommune

Stærkt team skal bygge motorikcenter, bibliotek og daginstitution i Gram

Del
I konkurrence med to andre entreprenører har Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og Familie valgt, at følgende team skal bygge i Gram: Dansk Halbyggeri, GPP Arkitekter, rådgivende ingeniør Viggo Madsen og landskabsarkitekt Mbyland.
Illustration af byggeriet
Illustration af byggeriet

Til sommer går byggeriet af et helt nyt motorikcenter, bibliotek og daginstitution i gang, og det bliver et team bestående af Dansk Halbyggeri, der sammen med GPP Arkitekter, rådigvende ingeniør Viggo Madsen og landskabsarkitekt Mbyland, der skal sørge for, at byggeriet kommer til at stå færdigt i efteråret 2018.

Byggeriet kommer til at indeholde et motorikcenter, der fremmer bevægelighed og balance og med masser af spændende springmuligheder, bibliotek med turistinformation og borgerservice samt en daginstitution til 140 børn. Samtidig opføres en forbindelsesgang mellem Gram Skole og Gram Fritidscenter, så skolebørn får masser af muligheder for tørskoet at benytte sig af alle de nye muligheder.

Formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Allan Emiliussen ser frem til, at byggeriet går i gang.

”For mig er det vigtigt, at vi får en velbalanceret udvikling i kommunen fra øst mod vest, og med byggeriet i Gram får vi et nyt fyrtårn i den vestlige del af kommunen, der kommer til at lyse lidt kraftigere på mange områder”, siger Allan Emiliussen, der også glæder sig over, at huset kommer til at indeholde en række multifunktionelle tilbud.

”Det giver helt nye muligheder for at kombinere kultur- og foreningslivet. Jeg er sikker på, at det bliver et naturligt mødested for borgerne i Gram, men også et sted, der kan trække folk til Gram, fx får springgymnastikken her helt unikke muligheder og de allerbedste faciliteter”, siger Allan Emiliussen, der bakkes op af Formand for Udvalget for Børn og Familier, Signe Knappe:

”Børn, unge og voksne får mulighed for at mødes i en fælles arena, hvor der vil være aktiviteter hele dagen. Det er en kraftig opgradering og en god mulighed for, at skole og dagtilbud åbner sig op og inddrager det omliggende samfund endnu mere”, siger Signe Knappe.

I udvælgelsen af projektet har bedømmelsesudvalget lagt vægt på stor transparens, der giver god mulighed for at lade sig inspirere til at deltage i aktiviteterne, og at byggeprogrammet i sin helhed er opfyldt og alle ønskerne bliver realiserede.

”Med byggeriet får vi fantastiske muligheder for at arbejde med pædagogik og bevægelse såvel inde som ude. Samtidig er jeg glad for at Gram Skole nu knyttes endnu tættere på muligheder, der gør, at bevægelse bliver en lettere del af skoledagen. Det bliver en fantastisk platform for udvikling mange år frem i tiden”, siger Signe Knappe.

Byggeriet går i gang i sommeren 2017 og står færdigt i efteråret 2018.

Den samlede anlægssum for hele projektet er 38,9 mio. kr.

Med byggeriet bliver to ældre børnehaver blandt andet erstattet.

Redskabs-leverancen er tidligere vundet af det lokale firma, PE-Redskaber fra Gram.

Kontakter

Billeder

Illustration af byggeriet
Illustration af byggeriet
Download
Illustration af byggeriet
Illustration af byggeriet
Download

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye