
Stefan Hermann fortsætter som rektor for Metropol

På sit møde i går aftes besluttede Metropols bestyrelse at følge et enigt ansættelsesudvalg og godkende ansættelsen af Metropols nuværende rektor, Stefan Hermann.
Bestyrelsesformand René van Laer udtaler om ansættelsen:
"Jeg er overordentlig glad for at Stefan Hermann fortsætter som Metropols rektor. Stefan har gjort en enestående dygtig indsats for at udvikle Metropol. Han er samtidig en både visionær og dedikeret leder med et udpræget godt blik for uddannelsespolitik, strategi og kvalitet. Metropol er godt rustet til at fortsætte sin stærke udvikling i årene fremover med Stefan som rektor."
Professionshøjskolerne UCC og Metropol har netop besluttet at igangsætte en proces, der skal føre til en sammenlægning af de to institutioner. René van Laer peger på, at det i denne situation er særligt gavnligt, at Stefan Hermann fortsat står i spidsen for Metropol:
"En eventuel fusion af UCC og Metropol er vigtig for uddannelsesudbuddet i Region Hovedstaden, og der knytter sig både muligheder og udfordringer til processen. I denne situation er det helt afgørende med en sikker hånd ved roret, så Metropol fortsat ledes med et stærkt fokus på ambitiøs udvikling og drift af organisationen. Stefan Hermann er ubetinget kvalificeret til at indtage denne rolle."
Stefan Hermann tiltrådte som rektor kort efter etableringen af Metropol i 2008, hvor han blev ansat på en seks-årig kontrakt, der blev forlænget med yderligere tre år i 2014. Hans åremålsansættelse udløber d. 30. april 2017 og rektorstillingen har derfor været i opslag.
Det er således en erfaren rektor, der nu får mulighed for at videreføre arbejdet med at drive og udvikle Metropol i en situation, hvor uddannelsessektoren er udfordret af stram økonomi, øget krav til kvalitet i uddannelserne og en rivende udvikling i de professioner, Metropol uddanner til.
Stefan Hermann siger:
"Metropol er en stærk organisation og et levende arbejdsfællesskab af engagerede studerende og ansatte, der er drevet af en fælles ambition om at gøre en forskel i det samfund, vi er en del af. Det er jeg meget stolt af fortsat at kunne være en del af. Mit fokus er at styrke vores uddannelser og det grundlag, de udvikles på. Derfor glæder jeg mig også til at udvikle og udvide samarbejdet med kommunerne, regionerne og de mange andre aftagere og partnere, Metropol er tæt forbundet med. Det er en stor og vigtig opgave, som jeg glæder mig til at arbejde videre med."
Stefan Hermann ansættes i en åremålsstilling, og han tiltræder pr. 1. maj 2017.
CV
2008- |
Rektor, Professionshøjskolen Metropol, København |
2005-2008 |
Vicedirektør, ARKEN Museum for Moderne Kunst |
2004-2005 |
Chefkonsulent, Undervisningsministeriet |
2001-2004 |
Fuldmægtig, Kulturministeriet |
1999-2001 |
Amanuensis / ekstern lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet |
1998-2001 |
Medstifter og formand, Kulturselskabet Swung |
1999 |
Cand.scient.pol., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet |
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger
Kommunikationschef Flemming Schultz, tlf. 28920060
Billeder
Information om Professionshøjskolen Metropol

Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol
Studerende hjælper virksomheder med at vækste6.3.2018 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan betale sig at tage studerende med på råd, når man som virksomhed skal udvikle ny velfærdsteknologi. Input til bedre løsninger og flere anvendelsesmuligheder skaber produkter med stærkere konkurrenceevne. Det viser ny rapport fra Københavns Professionshøjskole (tidligere Professionshøjskolen Metropol), der har fået evalueret skolens Praksis- og Innovationshus.
Virkeligheden skal på skoleskemaet26.1.2018 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske skoleelever er trætte af at terpe tabeller og reproducere viden. De bliver mere motiverede og deltagende i undervisningen, når de får lov at arbejde med virkelige problemstillinger, hvor de skaber noget nyt, der giver værdi for andre. Det viser ny forskning fra Professionshøjskolen Metropol.
Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge vil give børnene en stemme - åbningskonference 15. november13.11.2017 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 60.000 børn og unge i Danmark har særlige sociale behov. Vi ved allerede en del om, hvad der kendetegner denne gruppe, og om de udfordringer der er ved de eksisterende tilbud på området. Der mangler imidlertid viden om, hvordan man konkret kan arbejde med at styrke den sociale mobilitet for udsatte børn og unge. Derfor har alle landets professionshøjskoler i samarbejde etableret Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, forkortet NUBU.
Mad skal også på recept13.7.2017 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har været indlagt på sygehuset og har behov for genoptræning, så er det næppe ude ved kødgryderne, du først sætter ind. Men den mad, du spiser, bør være en vigtig del af din rehabilitering, mener førende eksperter på området. Især blandt den ældre del af befolkningen er der behov for, at maden kommer på recept på lige fod med medicin og træning.
Nye formidlere skal være med til at løfte turismeindsatsen i Danmark26.6.2017 11:28:02 CEST | Pressemeddelelse
Ny uddannelse som natur- og kulturformidler sender det første hold dimittender i marken d. 30. juni. De kreative og kampklare eventmagere, historiefortællere og projektledere glæder sig til at sætte Danmarks natur- og kulturarv på dagsordenen for bl.a. turister, skoleklasser og børnefamilier.