XHALE er blandt verdens bedste apps

Næsten 17.000 personer har i 2016 startet et rygestop i appen XHALE fra Kræftens Bekæmpelse. Dermed er de ét skridt nærmere et liv uden tobak. Nu har eksperter vurderet, at appen er blandt verdens bedste sundhedsapps og tildelt XHALE en World Summit Award (WSA) i kategorien ’Health and Wellbeing’.
- Det er fantastisk, at verden har fået øjnene op for vores app. Det er en kæmpe anerkendelse at få. Det bedste er dog, at brugerne er glade for appen, og at den hver dag hjælper unge til at blive røgfri, siger projektleder i Kræftens Bekæmpelse, Caroline Lyng Brandt.
Blandt verdens bedste
World Summit Award under FN er en international digital konkurrence, der uddeler priser til de mest kreative og interaktive apps i en række kategorier. XHALE blev indstillet til konkurrencen af Kulturministeriet og sammen med omkring 400 apps fra hele verden bedømt af en international jury. Kræftens Bekæmpelse har allerede i 2003 vundet en WSA for appen ’Liv med Kræft’, der kan hjælpe kræftpatienter og pårørende med at holde styr på deres kræftforløb.
Om app’en XHALE
XHALE byder blandt andet på videoer med kendte rygestop-ambassadører, coachende videoer fra uddannede rygestoprådgivere, stopplaner og motiverende beskeder. Derudover er der masser af øvelser og gode råd til at klare et rygestop. Undervejs i forløbet kan man f.eks.:
- Holde øje med hvor mange penge man har sparet ved ikke at købe smøger.
- Blive opdateret på de ting, der sker med kroppen i løbet af et rygestop.
- Blogge med andre unge, som er i gang med et rygestopforløb.
Appen ligger klar til download på IOS- og android-telefoner og kan hentes gratis i Google Play og AppStore.
Læs mere på www.xhale.dk
Nøgleord
Kontakter
Caroline Lyng Brandt, projektleder i Kræftens Bekæmpelse, 35 25 76 80
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse til Medicinrådet: Anbefal Trodelvy til kvinder med uhelbredelig brystkræft20.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trodelvy kan forlænge livet med måneder, og fagfolk ønsker behandlingen godkendt.
Kræftens Bekæmpelse jubler over nyt forslag: Aldersgrænse for solarier kan redde liv11.5.2025 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om en aldersgrænse for solariebrug får ros.
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
Annette Rasmussen, Næstved, valgt til Kræftens bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:07:40 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske, cand.cur. og leder ved REHPA er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som medlem af foreningens hovedbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum