
Dansk niche-webshop indtager Sverige og Norge
Store ambitioner
Morten Ravn er bekymret over, at danskerne handler mere og mere på udenlandske webshops som Amazon og Zalando, mens der ikke er mange danske webshops der er store uden for Norden. Dette bevirker, at mange arbejdspladser flyttes til udlandet. Mortens ambitioner er derfor klare: ”Det Europæiske marked for kaffekapsler er meget stort, og KaffeKapslen skal være Europas største forhandler af kaffekapsler i 2020”.
For at kunne indfri virksomhedens ambitioner optog KaffeKapslen i december 2016 sin tidligere revisor i ejerkredsen. Anders Balmer, 28 år, som blev statsautoriseret revisor i 2015. Anders har i sin 9-årige karriere hos Ernst & Young haft fokus på rådgivning af netop e-handelsvirksomheder.
KaffeKapslens største hindring for vækst er, at forbrugere i særligt Sverige og Norge ikke er klar over, at de kan finde et større og billigere udvalg af kaffekapsler til særligt Nespresso® på internettet. ”Forbrugere med en kapselmaskine fra Nespresso® køber deres kaffekapsler hvor de plejer, selvom en typisk husstand kan spare flere tusinde kroner om året ved at købe kapsler på nettet – uanset om de handler hos os eller vores konkurrenter”.
KaffeKapslen har siden 2011 solgte flere end 60 mio. kapsler, og i 2016 blev mere end 50 % af virksomhedens kapsler solgt til svenske og norske forbrugere. I 2016 fik virksomheden sin første Børsen Gazelle, og KaffeKapslen er netop blevet nomineret til 2 af FDIH’s E-handelspriser.
KaffeKapslens historie
Morten Ravn arbejdede indtil 2011 hos Nestlé, hvor han var salgsansvarlig for alle kaffe-relaterede produkter – inklusive kaffekapsler. Da Morten opdagede potentialet i kaffekapsler sagde han sit job op og satsede alt hvad han ejede på at stifte KaffeKapslen.dk ApS, hvorefter han begyndte at sætte sig ind i, hvordan en e-handelsvirksomhed fungerer.
KaffeKapslen er i dag Danmarks, Sveriges og Norges største forhandler af kaffekapsler til f.eks. Tassimo, Dolce Gusto og Nespresso. Fra Nestlé havde Morten ikke lært meget om e-handel, men han havde til gengæld været igennem alle hjørner af købmandsskab – og det gode købmandsskab er videreført i KaffeKapslen:
”Vi gør ikke noget, vi ikke tjener penge på. Vi giver ikke rabat på kaffekapsler for at øge omsætningen en dag, en uge eller en måned. Vi vil være Europas største webshop, og det kan vi kun blive, hvis vores kunder kan regne med, at vores priser er de samme i dag som i næste uge” siger Morten Ravn.
Salg af nicheprodukter på nettet
Det er nærliggende for en webshop med mange kunder at udvide sortimentet, men Morten Ravn afviser, at KaffeKapslen skal sælge andre produkter end kaffekapsler og direkte relaterede produkter: ”Gør kun det du er bedst til – man kan kun blive den bedste til én ting ad gangen” forklarer Morten. ”Vi har Europas største udvalg af kaffekapsler, men kan ikke konkurrere med f.eks. WhiteAway og Nespresso® på salg af kapselmaskiner. De må tage sig af det de er bedst til, mens vi fokuserer på salg af kaffekapsler”.
Nøgleord
Kontakter
Morten Ravn
Indehaver
Mobil: 40 85 69 22
mr@kaffekapslen.dk
Billeder

Links
Information om KaffeKapslen.dk ApS
KaffeKapslen.dk ApS sælger kaffekapsler via sine webshops til bl.a. Nespresso, Dolce Gusto og Tassimo til forbrugere i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
KaffeKapslen.dk ApS er den største forhandler af kaffekapsler i Norden, og virksomhedens mål er at blive Europas største inden 2020.
Følg pressemeddelelser fra KaffeKapslen.dk ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.