Danskproduceret dokumentarserie med arabiske kvinders personlige film nomineret til BBC-pris i London

Filmseriens 11 fortællere, som aldrig har haft et kamera i hånden før, er blevet undervist af seks professionelle, lokale, kvindelige filmskabere i at fortælle deres egen historie filmisk i et kort format. I STORIES UNTOLD bruger kvinderne deres mobiltelefoner til at fortælle ucensureret om deres helt nære virkeligheder. Sammen med C:NTACT og deres undervisere har de skabt en brugerdreven genre, som distancerer sig fra klassisk dokumentarfilm og præsenterer en selvstændig og brugerdreven æstetik.
Det er blevet til 11 stærkt personlige film, som er blevet vist på forskellige festivaler i hele regionen – og rundt omkring i Danmark, bl.a. i anledning af sidste års CPH:DOX. Nu bliver en af filmene, fortalt af den syriske flygtning Kadar Fayyad, vist på BBC Arabic fire gange i slutningen af marts til kanalens mere end 20 mio. seere – og er nomineret til en pris i kategorien ’Best in reportage’, som bliver uddelt i London den 28. marts 2017.
”Vi lever i en verden, hvor vi er forbundet til hin-anden på uendeligt mange måder – men vi mangler at forstå hinanden. Med det helt brugerdrevne koncept bag STORIES UNTOLD kan vi for få midler lære hinanden at kende på en direkte måde og bruge de nye medier til at rykke tættere på hinanden. Vi håber, at kvinder – og mænd – over hele verden vil spejle sig i de personlige fortællinger, som STORIES UNTOLD formidler, og blive inspireret til at fortælle deres egne historier med deres egne telefoner. Filmserien er med til at folkeliggøre og demokratisere dokumentarfilmgenren,” siger C:NTACTs stifter og kreative direktør Henrik Hartmann.
Med STORIES UNTOLD kan et globalt publikum opleve en omdiskuteret region gennem kvinders øjne: En kvinde fra Libanon skriver et brev til sin far, der har forladt hende. En foldboldpige fra Palæstina må tvinge sin mandlige træner til at tage sig alvorligt. En bondekvinde fra Tunesien nægter at opgive sin passion for at drive landbrug. En egyptisk kvinde finder sjælefred i sufi-traditionen. En kvinde fra Oman viser sin glæde ved at udsmykke den karakteristiske lokale baluchi-kjole. Endeligt fortæller en syrisk kvinde, der er flygtet til Jordan, om sit forandrede liv i kølvandet på den syriske borgerkrig. Det er sidstnævntes film, Fate, wherever it takes us, der er udtaget til BBC Arabic Film Festival 2017s pris i London den 28. marts 2017. Den er nomineret til en pris i kategorien ’Best in reportage’ og sætter fokus på den individuelle flygtningeerfaring.
”Mange medier og internationale organisationer behandler flygtninge som om de var en ensartet flok, som bevæger sig fra ét sted til et andet. Vi er individer, som hver især har vores egne problemer. Vi har alle vores særlige flygtningehistorie,” siger den debuterende instruktør Kadar Fayyad fra Syrien, som nu er bosat i Jordan, om sin historie. Hun har tidligere være i Danmark og fortalt om sin nu prisnominerede film, Fate, whereever it takes us.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt C:NTACTs kommunikationsansvarlige Anders Thrue Djurslev på +45 26312052 anders@contact.dk for kontakt og mere information.
Billeder
Links
Information om KVINFO
STORIES UNTOLD – Arab Women Uncensored (2015) er produceret i samarbejde mellem C:NTACT (DK) og Ma3mal 612 Think Factory (JO) og støttet af KVINFO og Det arabiske initiativ. Filmen er optaget i Jordan, Libanon, Tunesien, Palæstina, Oman og Egypten og er siden blevet vist på festivaler i hele Mellemøsten og Nordafrika – og Danmark.
Følg pressemeddelelser fra KVINFO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KVINFO
Erfaren profil på rettigheder nationalt og internationalt bliver ny bestyrelsesleder i KVINFO31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag tager KVINFO afsked med afgående bestyrelsesleder, Camilla Hersom, og byder velkommen til Birgitte Qvist-Sørensen, der fremover vil lede bestyrelsen.
Viden, kultur og fællesskab: KVINFO inviterer til ny 8. marts-fejring7.2.2025 09:04:00 CET | Pressemeddelelse
Mens misinformation og polarisering stiger, har vi mere end nogensinde brug for en samfundsdebat baseret på viden – også når det handler om køn, ligestilling og rettigheder. Derfor sætter KVINFO viden i centrum for årets fejring af kvindernes internationale kampdag på Nørrebro Teater.
Mændenes Internationale Dag: KVINFOs forslag til løsninger på mænd og drenges ligestillingsudfordringer19.11.2024 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig mange ligestillingsudfordringer, som særligt påvirker og begrænser drenge og mænd. Her er hvad vi kan gøre ved dem.
Mændenes Internationale Dag 2024: Maskulinitetsidealer under forandring18.11.2024 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Ligestilling, maskulinitetsidealer og mænds rolle i samfundet, i familien og på chefgangene er på dagsordenen, når KVINFO i morgen markerer Mændenes Internationale Dag.
Viden, forståelse og dialog skal skabe fælles handling mod sexisme i musikbranchen23.10.2024 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal dokumentere og arbejde med den strukturelle sexisme i musikbranchen og samle musikere, live-aktører, brancheorganisationer, virksomheder og andre centrale aktører i branchen om at udvikle fælles tiltag mod sexisme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum