Nye anbefalinger peger på, at styrket IT-sikkerhed kan give dansk erhvervsliv en konkurrencefordel
Kidnapning af virksomheders systemer og data med efterfølgende afpresning, CEO-fraud, hvor IT-kriminelle udgiver sig for at være direktøren og lokker penge ud af regnskabsmedarbejderen, og stadigt mere avancerede phishing-mails er blevet en del af trusselsbilledet for små og mellemstore virksomheder.
IT-kriminalitet kan have store økonomiske konsekvenser for de ramte virksomheder, og i en tid, hvor den digitale omstilling buldrer afsted, er det derfor afgørende, at IT-sikkerheden er i orden. Derfor har Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed udarbejdet en række anbefalinger til at styrke IT-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i danske virksomheder. Anbefalingerne afleveres i dag til erhvervsministeren.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Det er afgørende for den fremadrettede vækst i dansk erhvervsliv, at vi formår at omfavne digitaliseringen og de muligheder, den rummer. Men en forudsætning for digital vækst er, at der er tillid til de digitale systemer. Den tillid svækkes, når flere og flere virksomheder rammes af cyberangreb og læk af forretningskritiske eller personfølsomme data."
"Digitalisering står ekstremt højt på regeringens dagsorden. Jeg er derfor meget glad for at modtage Virksomhedsrådet for IT-sikkerheds anbefalinger til, hvordan vi kan fremme IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering i særligt små og mellemstore virksomheder. Jeg vil nu tage anbefalingerne med videre i regeringens arbejde med en strategi for Danmarks digitale vækst og regeringens kommende strategi for cyber- og informationssikkerhed.”
Formand for Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed Per Palmkvist Knudsen:
”Med anbefalingerne ønsker vi at bidrage til, at høj IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering kan skabe en ny konkurrencefordel for dansk erhvervsliv. Derfor er jeg også glad for, at ministeren ser rådets anbefalinger som en del af den centrale opgave med at fremme Danmarks digitale vækst. At løfte IT-sikkerheden i virksomhederne kræver handling. Der er ingen grund til at vente unødigt med at komme i gang.”
Anbefalingerne har fokus på, at virksomhederne får mere brugbar viden og klare rammer, så de kan håndtere de komplekse IT-trusler, som de står over for.
Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed anbefaler:
- Øget adgang til information og vejledning om IT-sikkerhed og databeskyttelse for små og mellemstore virksomheder.
- Styrkelse af IT-sikkerhedskulturen hos medarbejdere og ledere
- En aktiv indsats for at styrke små og mellemstore virksomheders efterspørgsel efter IT-sikkerhedsløsninger.
- Én fælles digital indgang for indberetning af sikkerhedshændelser til offentligt myndigheder
- Klare regler for og effekt håndhævelse af IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering
Pressemeddelelse med link til anbefalinger fra Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed
Kontaktperson: Presserådgiver Sara Ringgaard Price, tlf: 91 39 94 07 / srp@evm.dk.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
Danske kommuner udviser stor interesse for at huse nye industriparker24.5.2025 09:30:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være langt nemmere og hurtigere at etablere eller udvide produktion i Danmark. 29 kommuner har ansøgt om at huse en statslig udpeget industripark, og på mandag åbner den såkaldte one-stop-shop, som skal sikre højere tempo i sagsbehandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum