Dansk Metal

1.500 flere industribeskæftigede i Nordjylland

Del
I 2016 steg antallet af beskæftigede i den nordjyske industri med mere end 1.500 personer. Mange virksomheder har oplevet det positive opsving, og det giver mulighed for at endnu flere kan komme i arbejde.

Der er en klar fremgang i antallet af industriarbejdspladser i Nordjylland. Ved udgangen af 2016 var 1.519 flere beskæftigede end på samme tidspunkt året før. Det er en vækst på 3,8 procent. Dermed er Nordjylland den region med den største stigning.

Årsagen til den positive udvikling skyldes, ifølge Jan Gregersen, afdelingsformand i Metal Aalborg, at det går godt for de små og mellemstore virksomheder, som har skabt de fleste af stillingerne. Samtidig er der særligt to industrigrene, der har øget beskæftigelsen.

”Beskæftigelsen vokser især inden for fødevareindustrien og procesindustrien, som blandt andet dækker over maskinopbygning og procesanlæg. Derfor ser vi her en mulighed for, at ledige medlemmer af Metal kan finde arbejde. Vi har en positiv dialog med Jobcenter Aalborg om at opkvalificere smedeuddannede til også at kunne arbejde i rustfast stål, som bruges i fødevare- og procesindustrien”, siger Jan Gregersen.

I alt er 41.586 ansatte i den nordjyske industri, viser tal fra Danmarks Statistik.

Fremgang i hele landet

Det er ikke kun i Nordjylland, at det går godt. I de øvrige regioner er der ligeledes fremgang, og på landsplan var der skabt 6.654 nye industrijob ved udgangen af 2016. Det er en stigning på 2,1 procent i forhold til 2015. Samtidig har alle landsdele på nær Vest- og Sydsjælland oplevet fremgang.

”Der har nu i et par år været rygvind til den danske industri efter nogle hårde år, hvor en stiv kuling har stået lige ind i ansigtet på Produktionsdanmark. Ud over et stigende antal beskæftigede på de danske virksomheder, så ser vi også en markant produktivitetsfremgang. Det gør Danmarks industri konkurrencedygtigt, og det tegner godt for fremtidens produktion”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Det ser ud som om, den positive tendens fortsætter ind i 2017. I januar i år steg beskæftigelsen i industrien med 800 personer. Danske produktionsvirksomheder har over de seneste 15 år hævet produktiviteten med 3,3 procent om året.

For at se beskæftigelsesudviklingen inddelt på landsdel og region klik her

Yderligere information:

Jan Gregersen, formand i Metal Aalborg, telefon 29423911

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye