
Midtjysk iværksætterægtepar skaber eksportsucces i strid modvind

Stiv kuling og op ad bakke. Situationen kunne næppe blive mere udfordrende, da iværksætterne Britt og Søren Andreassen i 2008 købte det lille midtjyske tøjfirma ISAY fra Them ved Silkeborg. Firmaets eksportportefølje var nærmest ikkeeksisterende, og den i forvejen stærkt konkurrenceprægede modebranche stod midt i en historisk krisetid. Den eneste vej til en omsætning, ægteparret kunne leve af, førte langt ud over landets grænser.
– Vi havde ryggen mod muren, men det var formentlig også det, der gjorde, at vi blev så gode til at eksportere. Vi gik benhårdt efter at reducere alle faste omkostninger til et minimum fra dag ét, siger Søren Andreassen, der håndterer salg og eksport i virksomheden. I dag er omsætningen firedoblet, og modetøjet til kvinder bliver solgt i Sverige, Norge, Holland, Australien, New Zealand, Irland, Storbritannien og Danmark.
Leverandørerne er vores styrke
I takt med at ISAY reducerede de faste udgifter, gjorde virksomheden sig også afhængig af, at deres leverandører kunne performe mindst ligeså hurtigt og gerne i højere kvalitet end faste medarbejdere i Danmark. Det fik Søren og Britt Andreassen til at investere store ressourcer i at opbygge et leverandørnetværk i verdensklasse. ISAY er i dag kendt for sine print – et felt, modebrandet ikke er bange for at tage modige valg på. ISAY lægger også grundige overvejelser bag valget af eksempelvis knapper, lynlåse og striktyper for at opnå den rette detalje.
– Vi kunne aldrig levere så høj kvalitet på pasform og komfort eller et design med så nøje afstemte detaljer, hvis ikke vi og vores leverandører kendte hinanden så godt. ISAY har kørt med de samme kvalitetsleverandører gennem alle årene, siger Britt Andreassen.
Lytter til butikkerne
Britt og Søren Andreassen prioriterer det meget højt at lytte til indkøbere og butikspersonale:
– De er vores primære samarbejdspartnere. Dem lytter vi rigtig meget til. Butikspersonale og indkøbere er gode til at sælge tøj. Vi er gode til at lave tøj. Når kunden vælger at prøve vores tøj i butikken, skal sælgeren kunne stole på, at pasform og komfort er af højeste klasse, siger Britt Andreassen. Sammen med sin mand har hun prioriteret, at en stor del af produktionen ligger i Europa – herunder metervareproduktion i Danmark.
– Dansk produktion er blåstemplet som intet andet land i verden. Her er der styr på miljø, løn og arbejdsforhold. Derfor har vi høj prioritet på metervarerstrikket i Danmark. Den resterende del af ISAYs produktion bliver færdiggjort i udlandet på udvalgte fabrikker, der er BSCI-certificeret og overholder alle CSR-forskrifter.
Nøgleord
Kontakter
Britt Andreassen
Chefdesigner og indehaver, ISAY
(+45) 30 53 40 56
ba@isay.dk
Søren Andreassen
Salgschef og indehaver, ISAY
(+45) 29 66 57 40
sa@isay.dk
Michael Hillmose
Eksportchef, Dansk Mode og Tekstil
(+45) 97 11 72 94
(+45) 22 22 04 08
mhi@dmogt.dk
Billeder



Vedhæftede filer
Links
Information om ISAY
ISAY er et midtjysk modebrand, der laver tøj til kvinder med farver, former, mod og meninger. Kollektionen er komplet, og brandet er både råt og feminint. Brandet er skabt af ægteparret Britt og Søren Andreassen, der overtog virksomheden i 2008. Tøjet sælges i dag i Sverige, Norge, Holland, Australien, New Zealand, Irland, Storbritannien og Danmark. Virksomheden har den højeste AAA-kreditrating fra Soliditet. www.isay.dk
Følg pressemeddelelser fra ISAY
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.