SEAS-NVE

100.000 kroner til lokale ildsjæle

Del

Fællesskab, omsorg og lokalt engagement løber som en råd tråd gennem 10 lokale projekter, der nu får hver 10.000 kroner fra SEAS-NVE. Energikoncernen donerer i alt 100.000 kroner til lokale ildsjæle med hjertet på rette sted.

Alle 10 modtagere gør en ekstraordinær indsats for at styrke fællesskabet. Det er præcis det, vi ønsker at støtte, siger Jesper Hjulmand, Administrerende direktør i SEAS-NVE.
Alle 10 modtagere gør en ekstraordinær indsats for at styrke fællesskabet. Det er præcis det, vi ønsker at støtte, siger Jesper Hjulmand, Administrerende direktør i SEAS-NVE.

Julen kommer tidligt i år. Hjerteforeningens Børneklub får opfyldt deres ønske om en juletræsfest for hjertesyge børn og deres søskende. Julemærkehjemmet i Skælskør får råd til nye cykler til de yngste børn. Og ungdommen får lys på deres skaterbane på de mørke vinteraftener i Karrebæk idrætsforening.

Det er blot tre af i alt ti lokale projekter, som SEAS-NVE hjælper med hver 10.000 kroner.

Den fulde liste over efterårets 10 modtagere af en donation på 10.000 kroner ser således ud:

  • Karrebæk Idrætsforening – Næstved
  • Hagested Forsamlingshus – Holbæk
  • Tuse Næs Jagtforening – Holbæk
  • Agersø Møllelaug – Slagelse
  • Julemærkehjemmet Skælskør –Slagelse
  • Nakskov Roklub – Lolland – Sport
  • Hjerteforeningens Børneklub – Guldborgsund
  • Spejder Niløse – DDS – Sorø
  • NBK Badminton – Guldborgsund
  • Global Markedsplads – Guldborgsund

 ”Alle 10 modtagere gør en ekstraordinær indsats for at styrke fællesskabet, og det er præcis det, vi ønsker at støtte, så de 10 modtagere kan videreudvikle deres aktiviteter. Det er den slags initiativer, der er med til at udvikle vores region,” fortæller Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.

SEAS-NVE er et andelsselskab. Det vil sige, at selskabet er ejet af kunderne, af andelshaverne. Derfor ønsker SEAS-NVE at støtte lokale initiativer og arrangementer for på den måde at bidrage dels til fællesskabet dels til udvikling og aktivitet i regionen.

Har din klub eller forening også brug for en donation på 10.000 kroner? Så tilmeld dig via hjemmesiden www.seas-nve.dk/donationer og vær med i puljen. Næste uddeling sker i foråret 2016 med ansøgningsfrist den 10. marts 2016 klokken 14.00.

Om SEAS-NVE

Hos os sidder andelshaverne for bordenden, og det er deres interesser, vi varetager, når vi lægger elkabler i jorden, udruller fibernet og renoverer gadelys. Når vi investerer i vindmøller, skaber innovation for fremtiden og rådgiver om energi. Og vi leverer el til konkurrencedygtige priser til vores 386.000 andelshavere og kunder.

I 2014 var vi 773 medarbejdere og omsatte for 3,9 milliarder kroner. Med hovedsæde i Svinninge er vi lokale, og samtidig er vi Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern.

Kontakt: Kommunikationskonsulent Pia Rosager Dinesen  Mobil +4520221900 prd@seas-nve.dk

Nøgleord

Billeder

Alle 10 modtagere gør en ekstraordinær indsats for at styrke fællesskabet. Det er præcis det, vi ønsker at støtte, siger Jesper Hjulmand, Administrerende direktør i SEAS-NVE.
Alle 10 modtagere gør en ekstraordinær indsats for at styrke fællesskabet. Det er præcis det, vi ønsker at støtte, siger Jesper Hjulmand, Administrerende direktør i SEAS-NVE.
Download

Information om SEAS-NVE

SEAS-NVE
SEAS-NVE
Hovedgaden 36
4520 Svinninge

70 29 29 00http://www.seas-nve.dk/

Følg pressemeddelelser fra SEAS-NVE

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra SEAS-NVE

En hjælpende hånd til lokale fællesskaber1.9.2017 06:00pressemeddelelse

Hvad har kodepirater, en biavler, en byggefestival, en veteranhave, en idrætsforening, en grundejerforening, en spillemandsforening, et forsamlingshus og en kræftforening til fælles? De har alle søgt og modtaget en hjælpende hånd fra SEAS-NVE’s donationsprogram til at udvikle deres lokale projekter tilbage i marts. Nu uddeles igen 100.000 kroner til ti forskellige fællesskaber i region Sjælland med deadline den 10. september.

SEAS-NVE har nedsat tarifferne, solidt overskud og sunde langsigtede investeringer til gavn for forbrugerne2.8.2017 06:00pressemeddelelse

En række artikler i Jyllands-Posten giver fejlagtigt det indtryk, at forbrugernes nettariffer i SEAS-NVE’s område er steget på grund af tabsgivende, kommercielle investeringer. Det er ikke korrekt. Nettarifferne i SEAS-NVE er faldet 16 procent, SEAS-NVE har aldrig realiseret et tab, og koncernen investerer udelukkende sundt og langsigtet for at opfylde andelshavernes og dermed forbrugernes behov – nu og i fremtiden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum