Folkekirkens Nødhjælp

100.000 kr. til undersøgende og nytænkende journalistik om global udvikling og resurser

19.4.2023 10:13:42 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

Timbuktu Prisen er Timbuktu Fondens store pris på 100.000 kr., som tildeles en eller flere ansøgere med et undersøgende og nytænkende journalistisk og formidlende projekt om globale udviklings- og resursefordelingsspørgsmål.

Det handler først og fremmest om den gode idé og en realistisk plan. Alle uanset profession, erfaring, køn, alder eller etnisk baggrund kan søge prisen, og det er også muligt at gå flere sammen om en ansøgning. Fonden prioriterer projekter, der udfordrer os – offentligheden i Danmark – og gør os klogere ved at kaste et nyt og anderledes blik på problematikker i det globale Syd. Projektet må også meget gerne – men det er ikke et krav – formå at forbinde denne problematik til vores liv herhjemme. Priskomitéen vægter projekter, der gennem reportage og interview tager os ud i verden og skaber nye indsigter.

I 2019 fik forfatter Peder Frederik Jensen prisen for sin evne til at bruge litteraturen til at bygge bro og genkendelse mellem nord og syd, og for at arbejde med de paradokser, der præger den globale virkelighed. I 2022 gik prisen til Mette Olsen og Mie Mølgaard Henriksen, der rejste til Ecuador for at opsøge oprindelige folk i Amazonas og lade dem fortælle deres egen historie om hvordan vestlige udvindingsprojekter har påvirket den jord, de bor på. I 2014 modtog Signe Byrge Sørensen prisen for sit lange og vedholdende arbejde med at producere dokumentarfilm, der bl.a. har udløst tre Oscar-nomineringer. Prisen blev brugt til dokumentarfilmen om borgerkrigen i Syrien: “Frihed, håb og andre synder” (2021).

Prisen uddeles i år for 12. gang siden 2008, hvor fonden blev etableret. Sidste frist for ansøgninger er 14. maj.

LÆS MERE OM PRIS & KRITERIER HER: https://timbuktufonden.dk/timbuktu-prisen/

For yderligere oplysninger kontakt: Thomas Ravn-Pedersen, formand for Timbuktu Fonden, tlf. 29 41 46 03.

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny epinion-undersøgelse: Flertal ser udviklingsbistand som en vigtig investering for Danmark15.2.2026 13:40:55 CET | Pressemeddelelse

En ny Epinion-undersøgelse blandt 804 danskere viser, at et klart flertal ser udviklingsbistand som både en vigtig investering for Danmark og som en indsats, der gør en reel forskel for mennesker i nød. Undersøgelsen viser, at 64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark i en tid, hvor vi skal sikre os gode relationer til andre lande. Heraf svarer 21 procent, at de er meget enige, mens 43 procent er delvist enige. Kun 11 procent er uenige. Der er også bred tiltro til, at bistanden gør en konkret forskel for mennesker ude i verden. 67 procent er enige i, at Danmarks udviklingsbistand gør en vigtig forskel for mennesker i nød – 27 procent er meget enige, og 40 procent er delvist enige. Kun 9 procent er uenige. Når det gælder niveauet for Danmarks udviklingsbistand, mener knap halvdelen (49 procent), at Danmark i dag bruger en tilpas andel af BNI på udviklingsbistand. Samtidig mener 19 procent, at Danmark bør bruge en større andel end i dag

Ny fordrivelsesbølge i Syrien: Folkekirkens Nødhjælp rykker ud med akut hjælp4.2.2026 09:04:05 CET | Pressemeddelelse

Over de seneste uger er mere end 150.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjem i Syrien som følge af væbnede kampe og interne stridigheder. De seneste uroligheder har især fundet sted i det nordøstlige Syrien, hvor sammenstød mellem regeringsstyrker og det kurdiske mindretal har tvunget familier på flugt. Der er nu indgået en våbenhvile, men situationen er fortsat yderst skrøbelig, understreger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær: ”Det er meget vigtigt, at der er landet en aftale om våbenhvile. Men den er skrøbelig, og de fleste mennesker tør ikke vende hjem. Frygten for igen at blive tvunget på flugt i morgen er alt for reel.” Den humanitære situation forværres yderligere af hårdt vintervejr. Ekstrem kulde og oversvømmelser i flere områder øger risikoen for sult og sygdom. ”Mennesker i Syrien står midt i en akut krise. De mangler mad, varme og basale fornødenheder – netop som vinteren sætter ind. Vi reagerer nu med akut nødhjælp til de mest sårbare familier på

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye