100.000 har registreret deres behandlingsønsker på sundhed.dk

Det vakte stor debat i medierne, da det for nylig kom frem, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker at gennemføre en lovændring, som giver habile borgere, som er fyldt 60 år, mulighed for digitalt at fravælge genoplivningsforsøg – uanset om de er syge eller ej.
Men allerede i dag kan man som borger udfylde et digitalt behandlingstestamente på sundhed.dk, hvis man er i et sygdoms- og behandlingsforløb. I behandlingstestamentet kan man tage stilling til, om man ønsker, lægerne forsøger genoplivning, hvis man får et hjertestop.
Behandlingstestamentet træder kun i kraft, hvis man ikke længere selv er i stand til at tage stilling til ens behandling. Det er altid lægen, der vurderer, om en person er i en tilstand, hvor behandlingstestamentet skal træde i kraft.
Stor tilslutning
I årets tre første måneder er antallet af registrerede behandlingstestamenter vokset med 5281, så der nu er mere end 100.000 registreret hos Sundhedsdatastyrelsen, der står for at håndtere det elektroniske register.
”Når 5000 borgere i løbet af tre måneder har oprettet et behandlingstestamente, tyder det på, at der er en gruppe af danskere, der gerne selv vil være med til at bestemme over deres sidste tid. Derfor giver det god mening, at politikerne har valgt at udvide muligheden, så folk over 60 år også kan fravælge genoplivningsforsøg, selv om de ellers er raske,” siger sundhed.dk’s bestyrelsesformand Lars Gaardhøj.
Hvis lovændringen om fravalg af genoplivning bliver gennemført bliver det muligt at registrere sit ønske på sundhed.dk.
Fakta behandlingstestamente:
- Kan oprettes digitalt på sundhed.dk
- Antal registrerede behandlingstestamenter pr. 31. december 2022: 97.829
- Antal oprettede behandlingstestamenter i 2023 (fra januar-marts): 5281
- Man skal være fyldt 18 år for at oprette et behandlingstestamente
- Et behandlingstestamente kan altid tilbagekaldes.
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentKommunikation og Brugere
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkBilleder
Links
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Danskerne tjekkede covid-svar mere 100 mio. gange31.3.2023 11:06:07 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge blev der sat punktum for en speciel tid i sundhed.dk’s historie. Sundhedsstyrelsen har nedklassificeret COVID-19 fra en alment farlig sygdom til en smitsom sygdom. Derfor er der blevet fjernet en række særlige foranstaltninger, fordi der ikke længere er hjemmel til dem i Epidemiloven.
Fokus på stamcelledonation fik besøgstallene til at stige på sundhed.dk20.3.2023 10:38:19 CET | Pressemeddelelse
I februar var der stor aktivitet på sundhed.dk's sider om stamcelledonation. Det skete samtidig med, at Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler fortalte om sit meget akutte behov for at finde en stamcelledonor. Det har fået tilmeldingerne til at blive stamcelledonor til at eksplodere.
Danskerne søger især på to sygdomme lige nu1.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skarlagensfeber og streptokokker er januars store sygdomme. I hvert fald hvis man skal tro på det, danskerne søger information om på sundhed.dk.
Danskerne vil vide mere om deres sundhed20.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2022. Danskerne bruger primært siden til at tjekke symptomer og sygdomme eller dykke ned i egne sundhedsdata for at se prøvesvar eller læse journalnotater.
Ny undersøgelse: Sundhed.dk ligger i top på brugertilfredsheden hos danskerne23.11.2022 17:37:26 CET | Pressemeddelelse
Danskerne omfavner i stor stil de mange digitale sundhedsløsninger fra sundhed.dk. Det viser den årlige ”IT i praksis”-rapport fra Rambøll og Dansk IT, der slår fast, at sundhed.dk ligger i toppen, når det gælder brugernes tilfredshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum