Dansk Byggeri

1.000 flere lærepladser i byggeriet i Midtjylland i forhold til for fem år siden

Del

Antallet af lærepladser i byggeriet er steget markant de seneste fem år, så mange flere får opfyldt drømmen om at gå håndværkervejen i region Midtjylland. Det viser en opgørelse over de seneste fem år fra Dansk Byggeri.

Der er blevet mere at lave for håndværksvirksomhederne i region Midtjylland, og interessen for at bliver håndværker stiger. Antallet af aftaler om lærepladser i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland forventes i 2018 at stige godt 19 procent i forhold til året før.

Udviklingen fra 2014 viser en stødt opadgående kurve. I 2014 var der knap 1.350 aftaler om lærepladser i byggeriet i Midtjylland. Med udgangen af 2018 forventer Dansk Byggeri, at der er aftalt godt 2.360 lærepladser. Dermed bliver der skabt godt 1.000 flere lærepladser i 2018 i forhold til for fem år siden i region Midtjylland.

Den skønnede udvikling i 2018 for Midtjylland er baseret på tendenserne fra de første fire måneder i år.

2018 er startet godt
Seneste opgørelse fra april 2018 viser en stigning på godt 22 procent i forhold til samme måned året før i Midtjylland. Der blev lavet godt 690 uddannelsesaftaler i april 2018 mod knap 570 i april 2017.

- Der er rigtig godt med de mange lærepladser. Der er hårdt brugt for nye håndværkere, dels fordi vi er tæt på fuld beskæftigelse i branchen – jeg har selv måtte søge medarbejdere via vikarbureauer – dels fordi nogle af os er blevet grå i toppen og går på pension i de kommende år, siger formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Niels Hansen.

- Generelt vil håndværksvirksomhederne rigtig gerne uddanne, og de virksomheder, som ikke tager nok lærlinge, kan se frem til en strafafgift efter det nye system. Jeg er sikker på, at den positive udvikling vil fortsætte året ud og længere frem.

- Det er nu, vi skal udnytte muligheden for at få de unge ind i vores branche, og også andre, som enten ikke fik taget en uddannelse, eller fik valgt forkert. Der er plads til alle, som er jobparate og har lyst til og mod på at arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen, siger Niels Hansen.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Niels Hansen, telefon 40 17 20 67 post@nh-byg.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17,
sth@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum