100 mio. kr. til naturvidenskabelige projekter, der skal skabe læring og begejstring hos børn og unge
7.1.2019 08:28:27 CET | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
I et nyt computerspil skabt af forskere og spiludviklere vil gymnasieelever snart kunne bygge deres egen base på Mars i fysiktimen. På YouTube og i radioen vil videnskabsjournalister og forskere fortælle historier om videnskab og verden omkring os. Og i Tønder kan skoleelever med åben skole komme ud af klasselokalerne og besøge virksomheder og lære den lokale aluminiumsindustri at kende.
Disse tre projekter har sammen med 16 andre modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, som for første gang har uddelt støtte i åben konkurrence til uddannelse og formidling inden for naturvidenskab.
Fælles for projekterne er, at de alle har fokus på at skabe refleksion og begejstring om naturvidenskaben og udvikle den naturfaglige undervisning. Støtteområdet dækker bl.a. fritidsaktiviteter for familien og naturfagsdidaktisk forskning. Det favner naturfaglig uddannelse fra vuggestue til professionsbachelor og videregående uddannelser, som formidler den nyeste forskning til børn og unge.
”Novo Nordisk Fonden finder det vigtigt at understøtte børn og unges naturfaglige læring, og vi er stolte af at bidrage til det store arbejde, der foregår på området. Vi har modtaget rigtig mange støtteværdige og kvalificerede ansøgninger fra virkelystne fagpersoner med opfindsomme projekter, og det har været en vanskelig opgave at prioritere blandt dem,” siger Berith Bjørnholm, der er leder af den nyoprettede afdeling for naturvidenskabelig uddannelse og formidling i Novo Nordisk Fonden.
Fra småkryb til klodens klima
Blandt de støttede projekter er både nye ideer, solide samarbejder og videreførelser af allerede etablerede projekter. De tre projekter, der har modtaget de største støttebeløb, bygger alle videre på et eksisterende grundlag:
Naturvejlederforeningens Krible Krable-projekt fortsætter med at lade børn i daginstitution og indskoling undersøge mylderet af smådyr i den nære natur, og deres resultater vises på DR Ramasjang. Børn bliver klogere på klima og bæredygtighed med projektet Den Grønne Rygrad af foreningerne CONCITO og Haver til Maver, som udvikler grønne undervisningsforløb og curriculum til grundskolen både ved brug af praksis og nyt digitalt undervisningsmateriale. Det tredje store projekt er Videnskabsklubben, hvor børn fra 4. til 6. klasse kan gå til science i deres fritid. Her bliver de undervist og inspireret af unge juniormentorer fra udskolingen og seniormentorer fra gymnasiet, som skaber et anderledes læringsmiljø uden voksne.
Berith Bjørnholm siger: ”Vi er i Novo Nordisk Fonden meget opmærksomme på balancen mellem at understøtte de spirende ideer i de faglige miljøer og at støtte større, langsigtede indsatser, da vi ved, at det tager tid at skabe bæredygtig forandring på institutionerne. Det er vores fokus, at projekterne skal være en ressource for naturfagslærerne, og at de reelt skaber positive oplevelser med science for børnene.”
Ansøgere fra hele landet har søgt støtte til over 200 projekter
Novo Nordisk Fonden har med 202 ansøgninger modtaget langt flere projektideer, end der kan støttes inden for det afsatte budget. Universiteter, professionshøjskoler, gymnasier, kommuner, museer, frivillige foreninger og ildsjæle har været blandt ansøgerfeltet, og også geografisk spænder de støttede projekter bredt.
Igen i år bliver det muligt at søge fonden om støtte til uddannelse og formidling i naturvidenskab. Mere information om dette vil komme senere i januar.
Alle bevillingsmodtagere af projektstøtte til naturvidenskabelig uddannelse og formidling:
Den Grønne Rygrad – Et naturvidenskabeligt dannelsesprogram
Foreningen Tænketanken CONCITO: DKK 19,0 mio., 5 år
Undervisningsforløb med grønt curriculum til grundskolen.
Krible Krable – flere små forskere i naturen
Naturvejlederforeningen: DKK 17,1 mio., 4 år
Krible Krable-pædagogik til dagtilbud og indskoling.
Videnskabsklubben
Videnskabsklubben: DKK 15,8 mio., 5 år
4.-6. klasser går til science i fritiden og undervises af udskolings- og gymnasieelever.
Udvikling af Naturfagsmaraton – en indsats i mellemtrinnet er vigtig
Naturvidenskabernes Hus A/S: DKK 8,3 mio., 4 år
Virksomhedscases og engineeringdidaktik i naturfagskonkurrence for 5.-6. klasser.
Marsbasen – projekt om narrativ spilbaseret læring
Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet: DKK 5,0 mio., 4 år
Computerspil om Marsbase til fysik C i gymnasiet.
ScienceStories
Jens Degett, den2radio.dk: DKK 5,0 mio., 2 år
Videnskabshistorier på radio og YouTube, live-streamede videnskabssaloner og konference om videnskabsjournalistik.
Science Talent Senior
Astra: DKK 5,0 mio., 3 år
Talentudvikling og camps til ungdomsuddannelser på Science Talenter Sorø.
Det virtuelle Observatorium på Danmarks største observatorium
Brorfelde Observatorium, Holbæk Kommune: DKK 5,0 mio., 3 år
Nordeuropas første virtuelle observatorium samt udstyr til udstilling i kuplerne.
Bugdex App – changing the way we learn about insect diversity
Statens Naturhistoriske Museum: DKK 4,8 mio., 4 år
Bugdex App – En insekt-app til hele familien.
Hverdagsfysik
Undervisningsfysik v/ Søren Storm: DKK 3,1 mio., 2 år
18 videoer og e-bøger med eksperimenter på Testoteket og Scienceguides.
Alu Science Center Tønder
Tønder Gymnasium: DKK 2,3 mio., 4 år
Et samarbejde mellem lokal aluminiumsindustri og kommunens grundskoler og ungdomsuddannelser.
Vild med Rummet – et interaktivt virtuelt læringsmiljø om rummet, naturvidenskab og teknologi målrettet elever og lærere i 7.-9. klasse og gymnasier
DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet: DKK 2,1 mio., 2 år
Videreudvikling af astronomiformidling på rummet.dk til grundskole og ungdomsuddannelser.
Sustainability + Education + Museums: Moving Towards The Future With Science Museums And Sustainability Education
Marianne Achiam, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet: DKK 1,9 mio., 3 år
Forskning i museumsdidaktik om bæredygtighed.
MONA kvalitetsudvikling
Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet: DKK 1,4 mio., 4 år
Kvalitetsudvikling af det naturfagsdidaktiske fagblad MONA.
Teknologi til afgangsprøven
Det natur-tekniske værksted Skramloteket: DKK 1,3 mio., 3 år
Besøgstilbud hos Skramloteket med fokus på teknologi i udskolingens fællesfag
Dataanalyse som grundlag for kræftforskning og udvikling af præcisionsmedicin: Et tværfagligt undervisningsforløb for Bioteknologi & Matematik på STX
Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Københavns Universitet: DKK 1,2 mio., 4 år
Tværfagligt undervisningsforløb om kræftforskning til bioteknologi A og matematik A på STX/HTX.
Regnskov, Oprindelige folk og Klimaregnskab - ROK ved verdens udfordringer
Verdens Skove København: DKK 1,0 mio., 1 år
Film og undervisningsmateriale om regnskov og klima for grundskolen.
Junioringeniører
DTU Diplom, Danmarks Tekniske Universitet: DKK 0,4 mio., 2 år
Besøgstilbud hos DTU Diplom til grundskolen.
Viden om klima og klimaændringer i Arktis baseret på Polarportalen
Danmarks Meteorologiske Institut: DKK 0,3 mio., 1 år
Undervisningsmateriale på DMI’s hjemmeside om klimaændringer i Arktis til grundskole og ungdomsuddannelser.
Nøgleord
Kontakter
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk.
Bente Guldbrandsen, Project Officer, Education & Outreach, tlf.: 3527 6676, bgu@novo.dk.
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 16 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
Borgernære indsatser viser nye veje til mere lighed i sundhed – og skal nu udbredes til flere30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Effektive løsninger på ulighed i sundhed skal nå endnu flere gennem et nyt program fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er bevilget til fire nytænkende projekter.
Nyt globalt konsortium har til formål at transformere antibiotikaforskningen for at bekæmpe den voksende AMR-krise22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Filantropiske partnere investerer 60 millioner dollars i støtte til samarbejdsforskning for at fremskynde opdagelsen af næste generations antibiotika
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
