Andel

100 millioner kroner stor fibernet-indsprøjtning til Sjælland og Øerne

Del
Danmarks største andelsejede energi-og fibernetkoncern, SEAS-NVE tilfører ekstraordinært det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne yderligere 100 millioner kroner til lynhurtigt fibernet for at sikre vækst og udvikling i regionen. Borgere og virksomheder kan søge den helt nye pulje: ”Fiberpuljen” fra i dag, den 16. januar.
Administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand sendte i dag gammeldags postryttere ud til de udfordrede lokalsamfund på Sjælland og Øerne, der indtil nu haft lange udsigter til at få en lynhurtig fiberforbindelse. ”Vi ved jo, at netop de områder ikke har en god internetforbindelse, så postryttere skal sikre at budskabet om Fiberpuljen når frem”, siger Jesper Hjulmand og opfordrer folk til at gå sammen og søge puljen.

Digital ulighed på tværs af Danmark og mangel på hurtigt internet må ikke stå i vejen for udvikling og vækst. Derfor vil energi -og fibernetkoncernen SEAS-NVE gennem datterselskabet Fibia bruge yderligere 100 millioner kroner på at sikre lynhurtig, stabil og sikker netadgang til særligt udfordrede områder i det vestlige og sydlige Sjælland, på Lolland, Falster og øerne

I dag slås 34 procent af husstandene i Region Sjælland med dårlig bredbåndsforbindelse ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen. Derfor har mere end hver tredje husstand problemer med hurtig og sikker adgang til helt dagligdags ting som at åbne deres e-boks, kommunikere digitalt med myndigheder og lægen eller arbejde hjemmefra. Små og mellemstore virksomheders administration er unødvendig langsommelig og børn og unge har svært ved bruge deres computere og ipads i skolearbejdet.

Den ekstraordinære investering på i alt 100 millioner kroner udmøntes i to forskellige initiativer på hver 50 millioner kroner. 50 millioner kroner skydes ind i SEAS-NVE’s helt nye pulje: ”Fiberpuljen” hos datterselskabet Fibia. Puljen åbner og kan søges fra i dag, den 16. januar og frem til den 15. marts via hjemmesiden www.fiberpuljen.dk. De øvrige 50 millioner kroner skal få fibernet endnu hurtigere ud til de omkring 4000 borgere og virksomheder i regionen, der allerede har samlet tilstrækkeligt mange lokale ildsjæle.

Fiberpuljen er et markant privat supplement til statens bredbåndspulje, hvor Region Sjælland med 95 ansøgninger fik flest ansøgninger på landsplan i 2016, og langt fra alle behov blev imødekommet.

Lokale ildsjæle og ambassadører får væsentlig rolle
Lokale ildsjæle kan medvirke til at skabe tilpas efterspørgsel efter fibernet til, at udrulningen kan blive gennemført. Jo flere beboere og virksomheder, der står sammen om at ønske fibernet i et område, jo større er chancerne for at komme i betragtning.

Udvælgelsen af nye projekter vil ske ud fra kriterier, der minder om ansøgningskriterierne til statens bredbåndspulje, men med en højere vægtning af erhvervstæthed for at imødekomme behovet for vækst og udvikling i regionen.

”Med de 100 millioner kroner vil vi gøre en ekstra indsats for at fremtidssikre regionen, skabe vækst, bekæmpe digital ulighed og øge værdien af boligerne i Syd- og Vestsjælland og på Lolland-Falster og øerne. Regionens virksomheder, beboere, børn og unge skal have optimale forudsætninger i den moderne digitale virkelighed.  Og lokalsamfundene i yderområderne skal havde bedst mulige vilkår for at tiltrække og fastholde nye beboere og skabe vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder, siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.

Drømmeopgave for en andelsejet virksomhed
”Det er en drømmeopgave for en andelsejet virksomhed som vores. Alt går op i en højere enhed: Vi imødekommer andelshavernes udtalte behov, er med til at løse en væsentlig samfundsopgave og skaber samtidig en sund forretning, som vi forventer os meget af i fremtiden”, siger Jesper Hjulmand.

Målet med den 100 millioner kroner store ekstrainvestering er at grave fibernet forbi yderligere 6000 bopæle og virksomheder end oprindelig planlagt i 2017. De 50 millioner kroner i ”Fiberpuljen” forventes at kunne passere 1500 til 2000 ekstra bopæle og virksomheder i yderområderne og de 50 millioner kroner, der skal sætte turbo på fibernetudrulningen til ildsjæle, der allerede står på venteliste, forventes at passere 4000 husstande.

”Som andelsejet selskab er vores ambition at tilbyde fibernet til alle i regionen. Det er et ekstremt ambitiøst projekt. Vi ville gerne nå ud til alle i morgen, men det kræver endnu flere milliardinvesteringer de kommende år end vi allerede har foretaget. Og økonomien skal hænge sammen, siger Jesper Hjulmand, der glæder sig til at tage første spadestik i 2017.

Fakta:
Se meget mere om ansøgningskriterier og ansøg på: www.fiberpuljen.dk . Her fortæller en ung kvindelig ildsjæl fra Skuderløse på Sydsjælland blandt andet, hvordan hun tog initiativ til at samle 57 beboere i sit lokalsamfund. Det betyder at 110 husstande i byen nu får adgang til fibernet.

For yderligere oplysninger:
Pia Rosager Dinesen - presseansvarlig SEAS-NVE - mob 20221900 –  prd@seas-nve.dk

Nøgleord

Billeder

Administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand sendte i dag gammeldags postryttere ud til de udfordrede lokalsamfund på Sjælland og Øerne, der indtil nu haft lange udsigter til at få en lynhurtig fiberforbindelse. ”Vi ved jo, at netop de områder ikke har en god internetforbindelse, så postryttere skal sikre at budskabet om Fiberpuljen når frem”, siger Jesper Hjulmand og opfordrer folk til at gå sammen og søge puljen.
Administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand sendte i dag gammeldags postryttere ud til de udfordrede lokalsamfund på Sjælland og Øerne, der indtil nu haft lange udsigter til at få en lynhurtig fiberforbindelse. ”Vi ved jo, at netop de områder ikke har en god internetforbindelse, så postryttere skal sikre at budskabet om Fiberpuljen når frem”, siger Jesper Hjulmand og opfordrer folk til at gå sammen og søge puljen.
Download

Information om Andel

Andel
Andel
Hovedgaden 36
4520 Svinninge

70 29 29 00https://andel.dk/

Følg pressemeddelelser fra Andel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye