100 millioner kroner skal styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen
8.11.2018 08:00:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik for godt et år siden en trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse med initiativer for i alt 2,5 mia. kr. Som et led i aftalen afsatte regeringen 25 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til at styrke overvågningen af arbejdsmarkedet og forbedre samarbejdet om voksen- og efteruddannelse (VEU) mellem kommunale jobcentre, virksomheder og erhvervsskoler.
Hidtil har skolernes kurser ikke i tilstrækkelig grad modsvaret virksomhedernes kompetencebehov, og jobcentrene har ikke været gode nok til at samarbejde om deres indkøb af kurser til ledige.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Mangel på kvalificeret arbejdskraft må ikke bremse væksten i Danmark. Vi opruster derfor voksen- og efteruddannelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsråd, som har en tæt føling med de lokale virksomheder og deres behov for arbejdskraft. Der skal være en langt bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, når det gælder voksen- og efteruddannelser, så ledige kan få de kompetencer, virksomhederne rent faktisk efterspørger. Det kræver, at alle aktører kommer på banen og bliver bedre til at koordinere indsatsen på tværs. Målrettet opkvalificering er afgørende, hvis vi skal forebygge flaskehalse på det danske arbejdsmarked.
De otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) har derfor nu fået til opgave at indsamle oplysninger om virksomhedernes behov for kompetencer og samtidig koordinere jobcentrenes kursusindkøb hos erhvervsskolerne. Det skal sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel af VEU-kurser indenfor områder med mangel på arbejdskraft.
Til det formål har STAR ansat omkring 30 VEU-koordinatorer, der skal hjælpe de regionale arbejdsmarkedsråd med opgaven. Koordinatorerne skal igangsætte regionale samarbejder om opkvalificering og vil bl.a. benytte sig af et nyt meldesystem, hvor virksomheder, kommuner og a-kasser mv. kan gøre opmærksom på deres behov. De oplysninger viderebringer koordinatorerne herefter til erhvervsskolerne og hjælper med at koordinere kurserne på tværs af kommuner. Koordinatorerne får også et nyt kompetenceværktøj, som er et centralt opslagsværk over virksomhedernes kompetencebehov inden for forskellige stillingsbetegnelser.
Det udvikles af STAR og ventes klart i efteråret 2019.
For yderligere information, kontakt Beskæftigelsesministeriets presseenhed på 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
