Danske Andelskassers Bank A/S

100 elever fra Mercantec lærte om innovation og iværksætteri

Del
En undervisningsdag med innovation, produktudvikling og gode idéer i centrum løb af stablen på Mercantec torsdag den 23. november. Nu deltager fire førsteårsklasser i Andelskassens innovationskonkurrence ”Fremtiden Spirer”.

Hvordan får man en rigtig god idé? Og hvad skal der til, for at den idé bliver en blomstrende virksomhed, der skaber vækst og arbejdspladser i lokalområdet?

Disse spørgsmål var i fokus torsdag den 23. november for fire 1.g-klasser på linjen ”Innovation og iværksætteri” på Viborg Handelsgymnasium Mercantec. For tredje år i træk afholder Andelskassen nemlig innovationskonkurrencen ”Fremtiden Spirer” – og her var de ca. 100 elever blandt deltagerne.

Gode idéer bliver til små film På undervisningsdagen skulle eleverne selv generere idéer og omsætte dem til konkrete projekter. Underviser Rune Schou fra VIA Center for Undervisningsmidler hjalp eleverne gennem processen og præsenterede dem for en række værktøjer, der kan lette den kreative proces og sætte gang i idéerne.

Eleverne arbejdede i grupper af 4 eller 5 med at udvikle og konkretisere deres idéer. Dette arbejde fortsætter i den kommende tid, hvor alle grupper hver producerer en video, som præsenterer deres idé.

Præsentation for dommerpanel

Ud fra filmene udvælges den bedste gruppe fra hver klasse, altså fire i alt, som bliver inviteret forbi Andelskassen i Viborg for at præsentere deres idé. De udvalgte grupper fra Mercantec kommer til at stå over for et dommerpanel bestående af lokale erhvervsfolk, kulturpersonligheder og erfarne iværksættere:

  • Lars Norup, chefredaktør Viborg Stifts Folkeblad
  • Morten Jensen, direktør for Viborg FF
  • Henrik Hansen, erhvervsdirektør, Viborg Erhvervsråd
  • Lars Stentoft, kulturdirektør, Viborg Kommune
  • Inge Bak, direktør, Huset Ventura
  • Henrik Eriksen, direktør for Adibus A/S
  • Preben Jensen, formand for Viborg Idrætsråd
  • Per Møller Jensen, viceborgmester i Viborg Kommune
  • Mathias Serup, iværksætter
  • Tage Malling, filialdirektør i Andelskassen i Viborg

Panelet udvælger så én Viborg-film, som skal dyste mod videoer fra de i alt 12 andre gymnasier, der deltager i ”Fremtiden Spirer”. Finaledeltagerne findes via en afstemning på www.fremtidenspirer.dk til januar, hvor alle er velkomne til at stemme på deres favorit. De tre film, der får flest stemmer, mødes i en endelig finale – og den dygtige klasse, der vinder, kan tage 15.000 kr. med hjem til klassekassen.

Håber på fremtidige entreprenører

Filialdirektør i Andelskassen i Viborg, Tage Malling, deltog også på undervisningsdagen:

”Det er altid en fornøjelse at se elevernes arbejde tage form og følge deres idéers udvikling. Jeg håber selvfølgelig, at vi får dem at se i Andelskassen om nogle år, hvis de har fået mod på at starte deres eget eller på anden vis har brug for finansiering af sunde projekter, der kan skabe arbejdspladser og vækst her i Viborg-området.”

Kontakter

For yderligere information, kontakt venligst:
Tine Martlev Pallesen, kommunikationschef i Danske Andelskassers Bank, på telefon 8799 3033 / 2372 5570 eller pr. mail tmp@dabank.dk.

Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye