DI - Dansk IndustriDI - Dansk IndustriDI - Dansk Industri

100 danske opfindelser til stævnemøde med erhvervslivet

Del
Første skridt, fra genial opfindelse til storsælgende produkt på verdensmarkedet, bliver måske taget på Danish IP Fair i Industriens Hus. Her viser danske universiteter og universitetshospitaler de bedste af deres nye ideer frem for omverdenen, og erfaringen viser, at der god chance for, at nogle af de næsten 100 nye opfindelser finder sammen med investorer fra store danske og globale virksomheder.

Pressen inviteres til
Danish IP Fair 2018,
Tirsdag den 29. maj, kl. 10.30,
Industriens Hus på H.C. Andersens Boulevard 18, København V.

Det er anden gang, at Danish IP Fair finder sted. Et eksempel på et succesrigt stævnemøde mellem opfinder og investor fra 2017 er DTU-lektor og opfinder Torben Lenau, som har fundet på en kanyle, der efterligner myggens snabel, og som er smartere og mindre frygtindgydende end stålkanyler. På Danish IP Fair mødte han medicovirksomheden Convatech, og sammen arbejder de nu på at videreudvikle konkurrenten til stålkanylen.

Danish IP Fair 2018 åbnes af erhvervsminister Brian Mikkelsen, formanden for Danske Universiteter, rektor Anders Bjarklev, DTU, og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.

I Industriens Hus bliver de mange nye ideer og teknologier vist frem og præsenteret for op mod 500 deltagende gæster herunder forskere og en lang række virksomheder og investorer fra ind- og udland.

Danish IP Fair er arrangeret af de danske universiteter og universitetshospitalerne, og Dansk Industri lægger hus til.

Læs mere og se hele programmet her

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye