Novo Nordisk Fonden

10 supernørder får forskningsbevillinger gennem NERD-programmet, der efter stor succes nu forlænges med fem år

Del
Novo Nordisk Fonden har netop givet 10 ambitiøse og kreative forskere besked om, at deres natur- eller teknikvidenskabelige forskningsprojekt vil blive støttet med en NERD-bevilling på op til 14 mio. kr. per projekt. I kølvandet på den gode nyhed er NERD-programmet blevet forlænget og fortsætter således i minimum fem år mere.

NERD-projekterne spænder både vidt og bredt, men de har det til fælles, at bevillingsmodtagerne er både kreative og ambitiøse. Med en lang tidshorisont på syv år tilbydes bevillingsmodtagerne både råderum og tilstrækkelig med tid til at ’nørde igennem’ og dermed gøre betydelige fremskridt inden for deres forskningsfelt i løbet af bevillingsperioden.

Se den komplette oversigt over årets NERD-bevillingsmodtagere længere nede på siden.

Læs desuden to case-historier om to af årets NERD-bevillingsmodtagere, hhv. Junjun Tan, der vil efterforske livets kemi, og Jan Joachim Arlt, der vil lægge det grundvidenskabelige fundament for den næste generation af kvanteteknologier.

Fem år mere
NERD-programmet blev lanceret i 2019 som en prøveballon for en treårig periode. Nu er programmet blevet forlænget med yderligere fem år.

Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden, siger: ”Den feedback, vi har modtaget for NERD-programmet, har været positiv hele vejen rundt. Særligt har forskningsmiljøerne udtrykt begejstring for de særlige udvælgelseskriterier, der modvirker styrkelse af såkaldte ’forskningsbaroner’ og minimerer bias via en nyskabende anonymiseret evalueringsproces. Desuden er forskerene meget glade for den lange tidshorisont og den fleksibilitet, som programmet lægger op til. Jeg er derfor rigtig glad for, at Novo Nordisk Fondens bestyrelse har givet grønt lys for at vi kan fortsætte NERD programmet i fem år mere med en bevillingssum på op til 490 millioner kroner. Jeg glæder mig meget til at følge med i forskningen på sidelinjen,” siger Lene Oddershede.

Foruden den lange bevillingsperiode er NERD-programmet karakteriseret ved, at udvælgelsesprocessen er delvis anonymiseret, så

bedømmelseskomiteen ikke kan se information om forskeren eller vedkommendes bibliometri, men kun projektbeskrivelsen, med det formål at reducere uønsket bias og øge fokus på det videnskabelige.

Desuden er det et krav, at forskeren ikke må være bevillingshaver af andre bevillinger, der i alt overstiger fire mio. kr. om året. Årsagen er, at Novo Nordisk Fonden ønsker at bekæmpe den såkaldte Matthæus-effekt, der i Danmark betyder, at 20 procent af forskerene sidder med 90 procent af bevillingerne, et fænomen, der resulterer i dannelse af såkaldte forskningsbaroner. Dette krav har vist sig ekstremt effektivt til at sikre, at NERD bevillinger er givet til et ny vækstlag af kreative forskere.

NERD 2022 bevillingsmodtagere:


Kristoffer Almdal, Professor, DTU

Packing frustration in ABC starblock polymers

13.999.697 kr.


Junjun Tan, Poctdoc, Aalborg University

Recreating dynamic behaviors of life through systems chemistry

13.998.939 kr.


Bente Frølund, Professor, University of Copenhagen

Proximity-inducing new downstream chemistries – A platform for re-wiring cell signaling

8.533.491 kr.


Niels Chr. Nielsen, Professor, Aarhus University

Pulsed DNP and EPR spectroscopy for biological applications – the next breakthrough in magnetic resonance

10.000.000 kr.


Aurelien Dantan, Associate Professor, Aarhus University

Nanostrings on nanodrums: an optomechanical orchestra for gas sensing and quantum optomechanics

13.969.517 kr.


Stefan Kragh, Associate Professor, DTU

Brigding the TeraHertz Gap using Plasmas

13.957.820 kr.

Jan Joachim Arlt, Associate Professor, Aarhus University

Fundamentals of Neutral Atom Quantum Simulators

13.737.747 kr.


Christian Pedersen, Associate Professor, University of Copenhagen

Taming Cations in Natural Product Synthesis: Methods and Mechanisms

13.653.739 kr.

 
Tom Vosch, Associate Professor, University of Copenhagen

DNA-stabilized silver nanoclusters as new emitters in the tissue transparent NIR-II region

13.991.330 kr.

 
Tobias Weidner, Associate Professor, Aarhus University

Protein Structure at Nano-Surfaces – ProSurf

10.000.000 kr.

Om NERD

Det overordnede mål med NERD er at støtte original grundforskning inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, herunder – men ikke begrænset til – fysik, kemi, matematik og datalogi. Ansøgningen skal beskrive, hvordan udfaldet af projektet har potentielle tværfaglige anvendelser inden for sundhed, life-science eller bæredygtighed.

Forskere på ethvert karrieretrin efter at have opnået en ph.d.-grad er berettigede til at ansøge, dog med det krav, at ansøger ikke må være hovedmodtager af andre bevillinger for mere end 4 millioner DKK per år.

Yderligere information

Marie-Louise Jersin, Senior Communications Partner, +45 3049 4957, maj@novo.dk

Information om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6600http://novonordiskfonden.dk/

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.

 

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

Britiske pionerer inden for genomsekventering modtager Novo Nordisk Prisen15.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

Forlængelse af succesfuldt pilotprojekt skal styrke forskningssamarbejde og bane vej for mere innovation7.3.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden afsætter op til 180,2 mio. kr. over fem år til at forlænge og udvide Open Discovery Innovation Network (ODIN), en patentfri samarbejdsplatform, der succesfuldt har etableret den første ramme for Open Innovation in Science (OIS) i Danmark. OIS er en samarbejdsmodel, hvor industrien og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe forskningsprojekter og dele deres resultater åbent med offentligheden. Pilotprojekt har vist gode resultater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye