Dansk Metal

10 råd til EU-parlamentarikerne fra Dansk Metal

Del

De kommende EU-politikere bør styrke Produktionseuropa efter valget i maj. Dansk Metal lancerer nu et EU-katalog med 10 forslag, der vil sikre arbejdspladser og velfærd i Europa.

Arbejdspladser er nøgleordet i det nye EU-katalog, som fagforeningen Dansk Metal netop har lanceret. Politikernes arbejde i Bruxelles hænger nemlig tæt sammen med danske arbejdspladser. Vi har i de seneste år sat massiv fokus på at styrke Produktionsdanmark. Derfor er det nu vigtigt, at de danske politikere, der stemmes ind i Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj i år, ved, hvordan de sikrer et stærkere Produktionseuropa. Det vil gavne os alle sammen, for industrien bidrager i stor grad til det velfærdssamfund, vi har i dag.

- Med vores nye EU-katalog giver vi de danske kandidater til Europa-Parlamentet nogle klare og konkrete anbefalinger, som de nemt kan tage fat i. Vores forventning er, at forslagene vil inspirere parlamentarikerne til at søsætte initiativer til gavn for dansk og europæisk industri, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.

Konkret indeholder EU-kataloget 10 forslag som spænder bredt over de vigtigste områder for industriens ansatte såsom arbejdsmiljø, uddannelse og bæredygtighed. Samtidig sigter EU-kataloget mod at få udbredt kendskabet til den danske model i resten af EU. De seneste sager om ret til dagpenge samt forhandlingerne om EU’s sociale søjle har vist, at der er brug for særlig fokus på at sikre respekt for den danske model i EU.

Skattefradrag ved hjemflytning
EU-katalogets første forslag er, at EU skal belønne virksomheder, som flytter produktion hjem til EU, med et skattefradrag på 20 pct. Netop dette er nødvendigt i den internationale konkurrence, og det er et godt og rigtigt modsvar til amerikanernes Bring Home Jobs-Act og kinesernes såkaldte ”Made in China”-plan.

- Danske industrivirksomheder konkurrerer på det internationale marked, og derfor skal EU indrette sin politik sådan, at medlemslandenes virksomheder står stærkest muligt i konkurrencen. Det vil ikke mindst være godt for industriens ansatte og vores medlemmer i Dansk Metal, siger Claus Jensen.

I EU-kataloget er der også forslag om, at EU i højere grad end i dag bør indgå nye bæredygtige handelsaftaler, at EU-Kommissionen bør fremlægge en handlingsplan for styrkelse af arbejdsmiljøet, samt at EU-Parlamentet bør afsætte penge på budgettet til mere erhvervsrettet forskning.

- EU’s indre marked skaber millioner af arbejdspladser og sikrer et almindeligt dansk ægtepar 65.000 kr. mere i hænderne hvert eneste år. Det er en kontant gevinst, som er til at tage og føle på for vores medlemmer i Dansk Metal. Derfor er det strengt nødvendigt, at vi fortsat bliver ved med at arbejde for et styrket EU, og vi håber selvfølgelig, at vores EU-katalog vil bidrage til det fortsatte arbejde og være med til at sikre endnu flere arbejdspladser i Produktionsdanmark, siger Claus Jensen.

Dansk Metals EU-katalog

For yderligere kommentarer:
Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal via pressechef Andreas Laurfelt Knudsen på telefon 2371 2886.

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum