10 projekter deler rekordstor pulje på 150 mio. kroner til kystbeskyttelse
24.1.2023 07:00:00 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
De danske kyster er udsatte, når vi rammes af ekstremt vejr. Stigende havstand og vådere og vildere vejr betyder, at vandet giver oversvømmelse eller æder sig ind på landet. De ekstreme vejrfænomener vil komme hyppigere i fremtiden på grund af klimaforandringer. Nu bliver der taget et vigtigt skridt for at ruste de danske kyster til det vilde vejr, når 10 projekter på tværs af Danmark får støtte fra den statslige pulje til kystbeskyttelse.
- Klimaforandringerne og stigende havvandstand betyder, at der kommer et større pres på vores kyster i fremtiden. Man skal kunne sove trygt om natten, selv om man bor i et udsat område, og vejrudsigten viser, at der er en storm på vej. Derfor skal vi beskytte os bedre mod oversvømmelser og ekstremt vejr, så vores kyster også er robuste i fremtiden, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Diger og sandfordring
To af projekterne ligger i Haderslev og Køge kommuner. I Haderslev er det projektet ”Vores Kyst”, der modtager 8,7 mio. kroner. Projektet er højaktuelt, da området ved Kelstrup Strand blev ramt af oversvømmelser i slutningen af november 2022, og et stort sommerhusområde stod under vand. Projektet omfatter blandt andet sandfodring og et klitdige i Sandvig Bugten, hvor der ligger tre større sommerhusområder.
I Køge er det projektet ”Køge Dige”, der modtager tilsagn om 26,6 mio. kroner til at beskytte kommunens kystnære byområder mod oversvømmelser fra havet på en ca. 11 km lang strækning langs Køge Bugt. I løsningen indgår blandt andet diger, terrænhævninger, en højvandsmur og en port i havnen, der kan lukkes, når der varsles høj vandstand.
- Det er et stort og vigtigt arbejde en række kommuner og digelag nu får økonomisk støtte til. Det er både dyrt og et meget langt og sejt træk at klimatilpasse de danske kyster, men det er en nødvendig opgave, fordi Danmark er et fladt land med rigtig meget kyst. Derfor er jeg glad for, at min forgænger landede en aftale om en stor pulje penge til kystbeskyttelse, og at så mange kommuner er godt i gang med store projekter rundt om i landet, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Der er i 2022 søgt om støtte til projekter med en samlet anlægsværdi på 857 mio. kroner.
Fakta om puljen
Oversigt over fordeling af midler på de ti projekter, der får tilsagn om støtte
|
Projekt
|
Tilsagn, beløb kr.
|
|
Vadehavet |
|
|
Darum-Tjæreborg, Esbjerg Kommune |
29.100.000 |
|
Erosion |
|
|
Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup og til Nørlev Strand og Udemarken, Hjørring Kommune |
3.690.000 |
|
Nordkystens Fremtid, Halsnæs, Gribskov, Helsingør Kommuner |
26.201.000 |
|
Oversvømmelse og erosion |
|
|
”Vores Kyst”, Haderslev Kommune |
8.712.000 |
|
Kølvandskanalen ved Odense, Odense Kommune |
282.000 |
|
Hyllingeriis, Frederikssund Kommune |
2.098.000 |
|
Korsør Bymidte, Slagelse Kommune |
4.525.000 |
|
Søndre Havn, Svendborg Kommune |
7.587.000 |
|
Køge Dige, Køge Kommune |
26.602.000 |
|
Dragør, Dragør Kommune |
37.400.000 |
Med finansloven for 2021 aftalte den daværende regering (S) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet at afsætte samlet 350 mio. kr. til at øge og forlænge den statslige pulje til kystbeskyttelsesprojekter og samtidig udvide kriterierne for relevante ansøgere.
- De 350 mio. kr. blev fordelt med 50 mio. kr. i 2021, hvortil kommer 40 mio. kr. fra den oprindelige finanslovsaftale, og 150 mio. kr. i henholdsvis 2022 og 2023.
- Ansøgningsrunden for 2022 udløb den 30. september 2022, og der er indkommet 17 ansøgninger. Der er samlet søgt til anlægsomkostninger for ca. 857 mio. kr. 10 ansøgninger har opnået tilsagn om tilskud.
Kontakter
Presserådgiver i Miljøministeriet, Lisa Ryge Ioannou, 24 77 12 26, liryi@mim.dk
Pressemedarbejder i Naturstyrelsen (Kystdirektoratet), Christian Lietzen, 24 95 36 49, chlie@nst.dk
Information om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
TotalEnergies politianmeldt for oliespild og kemikalieudledninger i Nordsøen21.8.2026 11:34:08 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har politianmeldt firmaet TotalEnergies for blandt andet spild på 67.840liter olie og 3750 liter diesel. I alt er TotalEnergies politianmeldt for 13 overskridelser af havmiljøloven.
Kom med til indvielsen af Naturnationalpark Gribskov19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark i Gribskov. Arrangementet er åbent for alle og byder blandt andet på naturvandringer og bioblitz for både store og små.
Miljøstyrelsen vil have undersøgt yderligere fem PFAS-sprøjtemidler9.8.2026 18:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af en særligt problematisk PFAS-insektgift har været stigende i Danmark, til trods for en begrundet mistanke om, at den danner evighedskemikaliet TFA, der kan forurene drikkevandet. Miljøstyrelsen har nu sat penge af til nyt forskningsprojekt, der skal slå fast, om giften forurener drikkevandet.
Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord4.7.2026 07:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren tager et skridt mod et bedre havmiljø og sendte 3. juli en ny bekendtgørelse i høring, som på sigt opsiger muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord. Fiskeriet skal ophøre senest 30. september 2034, men ministeren vil undersøge, om det kan udfases markant hurtigere.
Første nationale ålekvote indføres: Flertal indfører markant begrænsning af ålefiskeri2.7.2026 12:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt loft over ålefiskeriet må erhvervsfiskere maksimalt lande 40 tons ål i 2026. Det har et flertal i Folketinget besluttet. Den nye kvote skal begrænse det erhvervsmæssige ålefiskeri og øge beskyttelsen af ålebestanden. Samtidig prioriteres fem mio. kroner til udsætning af ål i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
