Erhvervsministeriet

10 mio. kr. til turismeprojekter i landdistrikterne

Del

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har givet tilsagn til 30 turismeprojekter i landdistrikterne for samlet 10,3 mio. kr.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Turisme bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse i alle dele af Danmark. Med de 10,3 mio. kr. ønsker regeringen og aftaleparterne bag planlovsaftalen at løfte udviklingen af turismen i landdistrikterne, så vi får skabt bedre turistoplevelser. Initiativet er en del af en samlet national turismestrategi, hvor vi ønsker at tiltrække flere turister til Danmark og udnytte de vækstpotentialer Danmark og landdistrikterne har.”

Flere projekter har fokus på mindre aktører, som skal give turisterne et bredere udbud af oplevelser. Tematisk går projekterne på blandt andet cykel- og outdoorturisme, gastroturisme, kulturturisme, tilbud til personer med funktionsnedsættelser, temaevents og strategisk destinationsudvikling.

En del af turismeprojekterne bygger på samarbejde mellem forskellige turismeaktører, der i fællesskab vil løfte lokale potentialer og igangsætte en fælles markedsføring - fx et projekt, der vil udvikle en turismeklynge omkring lokale kalkgruber og flagermus ved Viborg.

Tilsagnene er en udmøntning af aftalen mellem den tidligere regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om modernisering af planloven den 9. juni 2016, hvor en delaftale handlede om turisme i landdistrikterne. Her blev der afsat 10 mio. kr.

Erhvervsministeren har samtidig givet tilsagn om støtte for samlet 2,6 mio. kr. til 13 projekter på de danske småøer. Flere af disse projekter har også fokus på turisme.

Se mere om projekterne og læs om Landdistriktspuljen

Yderligere kontakt: Hotline for Landdistriktspuljen på tlf. 41 71 78 97 (alle hverdage kl. 10-12), e.: landdistriktspulje@erst.dk eller Henrik Steen Jensen på tlf. 35 29 12 86, e.:HenStn@erst.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervs- og iværksætteraftale ruster danske virksomheder til fremtiden12.11.2017 17:50pressemeddelelse

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Samlet afsættes 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur blandt andet med en aktiesparekonto. Samtidigt kan danskerne blandt andet se frem til lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer og en lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum