Lolland Kommune

10 millioner vindmøllekroner på vej til græsrødder og foreninger i Lolland Kommune

Del
Næsten 10 millioner kr. Så mange penge er på vej til 33 lokale projekter i Lolland Kommune. Pengene gives i støtte fra vindmøllepuljen ”Den grønne ordning” til lokale projekter, hvis ansøgninger i første omgang blev behandlet af Lolland Kommune sidste år. Nu har projekterne fået ”Energinets” blå stempel. Energinet administrerer ordningen på statens vegne, som nu betyder, at der helt præcis er 9.746.619 kr. på vej til græsrødder og foreninger i Lolland Kommune.

Den grønne ordning, som nu er udløbet, gik ud på, at der i forbindelse med opførelse af vindmøller også afsættes penge til styrkelse af de rekreative og landskabelige værdier i de berørte områder. Særligt de områder, hvor der er blevet tilsluttet vindmøller, får støtte, men der blev også penge til projekter udenfor.  

I 2017 blev der behandlet projektansøgninger af to omgange. Første gang i juni, og senere kunne der i oktober måned søges til restpuljen. Det er ansøgningerne fra de to uddelingsrunder, som nu kan se frem til økonomisk håndsrækning. Samlet er der gennem de seneste år uddelt i alt over 21 mio. kr. til projekter i Lolland Kommune.

Formand for Teknisk Udvalg, Gert Mortensen, glæder sig over vindmøllepengene, der nu skal ud og gøre en forskel lokalt.

”Det er rigtig godt at opleve de mange projekter, som vindmøllepuljen har fået for dagens lys. Igennem årene har der været stor interesse for både puljen og for at gøre en forskel lokalt. Derfor er jeg glad for – og det er også helt rimeligt – at vi med Den grønne ordning har kunnet belønne vores lokale græsrødder, som bidrager til, at Lolland forsat kan være førende indenfor grøn energi. Det er win-win”, siger Gert Mortensen.

Tilsagnene spænder vidt. Det er fra Richard Winters Hus i Vindeby og Kappel Stubmølle over energirenovering af Søllested Bio og til udvikling af Hestehovedet og nyt lys i Errindlevhallen. Blot for at nævne nogle af de 33 lokale projekter, som støttes.

En oversigt over de støttede projekter kan ses i den vedlagte oversigt. Til at behandle ansøgningerne har der i Lolland Kommune været nedsat en projektansøgningsgruppe med politisk repræsentation bl.a. af viceborgmester Henrik Høegh. Viceborgmesteren hæfter sig ved de mange gode projekter, som spirede frem som følge af ordningen, og det lokale initiativ ikke mindst:

”Der har vist aldrig været tvivl om, at vi på Lolland har haft ildsjælene og det lokale drive. Det blev helt tydeligt med Den grønne ordning. Den største udfordring har igennem alle årene været at prioritere forslagene, for selvom der også i 2017 var mange penge til uddeling, så var de gode projekter flere. Ved alle uddelingsrunder har udvælgelsen været en svær øvelse, for én ting er sikker  projekterne har kvaliteten, behovet er der, og så har vi her i kommunen rigtig mange borgere, der brænder for at gøre en forskel for deres lokalområde”, siger Henrik Høegh.

Nøgleord

Kontakter

Gert MortensenFormand for Teknisk Udvalg

Tlf:40 51 56 11

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye