Frederikshavn Kommune

10 millioner til områdefornyelse i Frederikshavn

Del
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop uddelt i alt 70 millioner kroner til områdefornyelse. Frederikshavns Kommune har fået tilsagn om 10 millioner til udvikling af Frederikshavn Midtby. Udbetalingen er afhængig af, at Frederikshavn Kommune selv finder resten af pengene til områdefornyelsen

Der mangler rekreative områder, som kan supplere et besøg i gågaden eller invitere til ophold i Frederikshavn Midtby. Børn, unge, børnefamilier og turister skal have mulighed for at finde attraktive tilbud. Og der skal skabes faciliteter, der tiltrækker liv, for at skabe liv. Sådan lyder et kort resumé af planen, der nu har fået penge fra finansloven med på vejen mod udførelse, nemlig fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens pulje for områdefornyelse.

”Overordnet handler områdefornyelsen om at udnytte den positive erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune til at skabe mere bosætning. Fornyelsen skal være et afsæt i forhold til at tiltrække investeringer til Frederikshavn by. Og så skal udviklingen af byen have et særligt fokus på de unge, og bidrage til, at fremtidens arbejdskraft og borgere også ser Frederikshavn som et attraktiv sted at blive boende i eller vende tilbage til,” siger Anders Brandt Sørensen, formand, Plan- og Miljøudvalget, Frederikshavn Kommune.

Plan sat i værk

Mere konkret, går planen ud på at løfte midtbyen herunder byens gågade, Rådhusøen og Rådhusparken. Rådhusparken skal være katalysator for udvikling af de omkringliggende områder, så der kommer gang i de private investeringer. Gågaden skal gentænkes i forhold til at fremtidssikre byens detailhandel. I dele af området, f.eks. på Værkergrunden og ved Ørnevejen Skole, er målet at skabe et nyt byområde med nye og moderne boliger og andre relaterede funktioner. Samlet set skal der skabes en bymidte, som ikke kun rummer detailhandel og serviceerhverv, men også rummer nye typer af boliger, grønne og rekreative områder og mødesteder i en samlet og mere kompakt og oplevelsesfyldt by.

Der er en betingelse: Byrådet i Frederikshavn Kommune skal inden den 1. april 2018 have truffet endelig beslutning om områdefornyelsen. Kommunens eget bidrag til udviklingen udgør et beløb, der skal være mindst det dobbelte af den tildelte udgiftsramme, det vil sige maksimalt 20.000.000 kr. Arbejdet med det er i gang.

For yderligere oplysninger kontakt:

Anders Brandt Sørensen, formand, Plan-og Miljøudvalget, Frederikshavn Kommune, +45 2025 2943

Nøgleord

Billeder

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye