10 millioner kroner til grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne
3.2.2020 08:05:51 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Med forårets nye ansøgningsrunde udbyder erhvervsministeren i alt 10 millioner kroner til projekter inden for temaet ”Grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne”.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”En af mine vigtigste opgaver som erhvervsminister er at støtte op om den grønne omstilling og sikre de bedste betingelser for udviklingen af fremtidens bæredygtige løsninger. Kan vi gøre det på en måde, så det også skaber udvikling og aktiviteter for den halvdel af befolkningen, der bor uden for de større byer, så er det for mig at se en dobbelt gevinst.”
Erhvervsminister Simon Kollerup fortsætter:
”De små lokalsamfund har før bevist, at de med blandt andet stærkt sammenhold og støtte kan trække deres lokalområde i en mere grøn og bæredygtig retning. Tag for eksempel Samsø, der er selvforsynende med vedvarende energi, eller Horslunde på Lolland, der har profileret sig som energilandsby. Det er eksempler som dem, vi håber på at se flere af i fremtiden.”
Samlet set bliver der i Landdistriktspuljens nye ansøgningsrunde udbudt:
- 1,4 mio. kr. til forsknings- og informationsprojekter.
- 2,5 mio. kr. til projekter på de små øer.
- Og 6,1 mio. kr. til forsøgsprojekter.
Ansøgninger til Landdistriktspuljens forårsrunde skal være Erhvervsstyrelsen i hænde inden 3. april kl. 12.00.
Fynske projekter
I december 2019 fik 15 forsøgsprojekter i landdistrikterne i alt 5,2 millioner kroner i støtte til at fremme den grønne udvikling i landdistrikterne.
De to lokale fynske projekter var:
- Projektet ”En omstilling til vedvarende energi i Skovløkke lokalområde for Skeby og Østrup Sogn”, som undersøger mulighederne for at opvarme den nordfynske landsbys huse med vedvarende energi. Projektet fik tilsagn om støtte på 30.000 kr.
- Projektet ”Nudging, udberedelse og skalering af samkørsel i Middelfart Kommune”, som har til formål at udbrede samkørsel i landsbyer og landområder i Middelfart Kommune. Forsøget arbejder med at udvikle og teste nye konkrete adfærdsændringer og kommunikation, der skal få endnu flere borgere til at hoppe ind i bilerne sammen. Projektet fik tilsagn om støtte på 250.000 kr.
Fakta om Landdistriktspuljen
Ansøgninger til Landdistriktspuljen bliver vurderet af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, som består af formand Finn Jorsal samt Lisbeth Kristensen Lei, Nynne Larsby Friis og Niels Natorp.
Ansøgningsrunden i efteråret 2020, hvor der udbydes midler til forsøgsprojekter og projekter på de små øer, vil have fokus på nærhed og styrkede lokalsamfund.
For yderligere oplysninger
- For spørgsmål fra pressen eller kontakt til erhvervsminister Simon Kollerup og de lokale projekter kan du kontakte presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91337097 / divipe@em.dk
- For spørgsmål om Landdistriktspuljen kan du kontakte Erhvervsstyrelsen på tlf. 41717897 (alle hverdage kl. 10-12) eller på landdistriktspulje@erst.dk
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
