10 fortællinger om Genforeningen: Fodspor i Genforeningsparkens fliser
3.2.2020 09:59:08 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Bakker skyder op, og fliser bliver lagt, imens gravemaskinerne æder sig igennem de sidste asfaltrester af den gamle parkeringsplads foran Folkehjem. Mere ubemærket er de hundredvis af fodspor, der er fræset ned i fliserne som symbol på de 3000 mennesker, der lyttede til H. P. Hanssens tale fra Folkehjems balkon 17. november 1918. Talen var startskuddet til folkeafstemningen 10. februar 1920, der resulterede i Genforeningen af Sønderjylland med Danmark.
I Orla Jensens stenhuggeri på Vestvejen i Aabenraa er 10 helt særlige sæt fodspor ved at tage form i 100-året for Genforeningen. Herrefødder, soldaterstøvler, damesko og børnesko imellem hinanden. Hvert sæt får indhugget navnet på en sønderjyde, der var blandt tilskuerne; hver med en direkte forbindelse til Sønderjylland.
- Vi har været igennem en lang indsamlingsproces, før vi udvalgte netop disse 10, siger koordinator for Genforeningen 2020 i Aabenraa, Asger Freud-Blomquist.
Aabenraa Kommune har i samarbejde med Museum Sønderjylland udvalgt personerne ud af en pulje på mere end 36.
- Der har været overvældende mange henvendelser om slægtninge, forældre og bedsteforældre, der stod på pladsen 17. november, siger koordinatoren, der i udvælgelsen blandt andet har lagt væk på, at der både optræder mænd, kvinder og børn.
En del af personerne er således kvinder, hvis mænd var udsendt i 1. verdenskrig, samt deserterede unge mænd og soldater på orlov, der deltog ulovligt i mødet.
De ti særlige fodspor og de resterende 3000 kan ses i Genforeningsparken til Aabenraa Genforeningsdag 30. maj 2020.
Kontakter
Aabenraa Kommunes eventkoordinator for Genforeningen 2020, Asger Freud-Blomquist, tlf.: 21 62 17 94; e-mail asmf@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
