10 år på toppen af dansk erhvervsklima

Midt- og Vestjylland har i årevis været kendt for at præstere det bedste erhvervsklima, når Dansk Industri (DI) spørger virksomhederne. Og i år kan Ikast-Brande fejre, at de for 10. gang ud af 11 mulige har Danmarks bedste erhvervsklima.
- Det vidner ikke bare om en stærk kultur på heden, men også om en vilje til at vedblive med at være de bedste, siger Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.
For over årene er konkurrencen blevet hårdere og erhvervsklimaet bedre over hele landet.
Det fremgår også af årets liste, hvor kommuner andre steder i landet har sneget sig ind på listen. Ikke fordi de midt- og vestjyske kommuner gør det dårligere, men fordi andre nu gør det endnu bedre.
Andre kommuner vil lære
På rådhuset i Ikast har man taget imod mange andre kommuner, der har søgt inspiration hos Ikast-Brande til at blive en mere erhvervsvenlig kommune. Kommunen har aldrig været smålig med at dele ud af sin erfaring. Men ved hvert besøg har Ikast-Brande også søgt at lære af den besøgende kommune. For kun ved at udvikle sig, holder man sig forrest.
- Hvis vi kigger på den første måling fra 2010, er det tydeligt, at hvis Ikast-Brande var blevet ved med at servicere erhvervslivet, som de gjorde for ti år siden, havde de ikke fortsat haft positionen som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune, siger Claus Arberg.
Det er også bemærkelsesværdigt, at hele 85 pct. af virksomhederne vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen.
DI’s undersøgelse viser, at virksomhederne i dag særligt ønsker sig, at kommunen holder fokus på at hjælpe med at fremskaffe kvalificeret arbejdskraft. Men samtidig anser virksomhederne også Ikast-Brande som Danmarks bedste til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen.
- Hvis jeg blot skal komme med et enkelt velment råd til politikerne i Ikast-Brande, så skal det være at benytte det kommende års valgkamp til dialog med og fokus på virksomhederne, for vi kan se i målingen, at netop dialogen mellem politikere og erhvervsliv er faldet en anelse i 2020, siger Claus Arberg.
Placering i Lokalt Erhvervsklima 2010-2020
Kommune |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Ikast-Brande |
1 |
1 |
2 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2020
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks mest omfattende undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger – kontakt chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti, mail giv@di.dk , tlf.: 2921 7710 eller presserådgiver Nis Peder Kolby, mail: nipk@di.dk, tlf.: 4032 3400.
Billeder
Information om DI Midt Vest
For yderligere information om DI Midt Vest:
Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009
Koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Trods tilbagegang er Struer stadig blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Struer Kommune har formået at holde sig i top-20 i Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Struer er nummer 18 i år, en mindre tilbagegang fra sidste års 10. plads.
Skive Kommune avancerer til topplacering blandt Danmarks erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skive Kommune har gjort betydelige fremskridt i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Med en placering som nummer 12 i 2025 er Skive rykket frem fra sidste års 20. plads.
Ringkøbing-Skjern Kommune i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringkøbing-Skjern Kommune har igen i år formået at markere sig positivt i Dansk Industris undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed. Med en flot fjerdeplads blev det til en fremgang fra sidste års femteplads.
Lemvig stadig i top-10 blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune har endnu en gang sikret sig en plads blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark i Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
Ikast-Brande Kommune: Forsat i toppen blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikast-Brande Kommune har igen i år bevist sit værd for de lokale virksomheder i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor kommunen indtager en imponerende tredjeplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum