Roche a/s

10 år i streg: Dow Jones Bæredygtighedsindeks kårer Roche som den mest bæredygtige medicinalvirksomhed

Del
Bæredygtighed er en vigtig og integreret del af Roches strategi. Både når det handler om social ansvarlighed, grønne tiltag og om at udvikle innovative diagnostiske værktøjer og lægemidler til gavn for patienterne.

For tiende år i træk er Roche kåret som nummer et i det globale Dow Jones Bæredygtighedsindeks (DJSI) i af alle medicinalvirksomheder. Indekset er baseret på en grundig analyse af virksomhedernes finansielle, sociale og miljømæssige indsats.

”Vi er stolte af endnu engang at blive anerkendt for vores indsats for bæredygtighed,” siger Roches CEO Severin Schwan. ”Vores vigtigste bidrag til samfundet er udviklingen af lægemidler og diagnostiske værktøjer, som forbedrer patienternes og deres pårørendes liv. Åben og konstruktiv dialog med andre virksomheder, universiteter, læger og patientforeninger spiller en stor rolle i at forstå sundhedsvæsnets behov og gøre os i stand til sammen at udvikle innovative løsninger hurtigere.”

I mere end 120 år har bæredygtighed været en integreret del af Roches strategi. Roche har således kontinuerlig fokus på social ansvarlighed, miljøbeskyttelse, en bæredygtig forsyningskæde samt tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere.

Roches danske filial bidrager til mere bæredygtighed

Roches danske filial yder en række bidrag til den globale virksomheds strategi for bæredygtighed.

”Det er en vigtig prioritet for Roche, at vi engagerer os i det danske samfund. Det gør vi blandt andet i form af partnerskaber med universiteter og relevante aktører i sundhedsvæsnet,” siger Richard Wright, adm. direktør i Roche a/s.

Et eksempel er et kommende offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) mellem Region Hovedstaden og Roche. Formålet er at undersøge om genprofilering og personlig medicin kan bidrage til bedre behandling af en særlig gruppe af patienter med nyrekræft. For Roche er det en ny mulighed for at skabe innovative løsninger i fællesskab med en offentlig aktør i en ramme, der kombinerer personlig medicin, værdi for patienten og en økonomisk dimension i forhold til nye identificerede behandlingsmuligheder.

Også når det kommer til grønne initiativer, er Roche fremme i skoene, og vi har blandt andet iværksæt:

  • Grøn genanvendelse
  • Besparende initiativer af vand og el
  • Anvendelse af bæredygtige energikilder – fx solcelleanlæg og havvindmølleenergi

Eksempler på Roches globale bæredygtige aktiviteter kan findes her:

www.roche.com/sustainability

Om Dow Jones Bæredygtighedsindeks

Denne årlige rangliste offentliggøres og publiceres af S&P Dow Jones Indeks og RobecoSAM, og måler resultaterne inden for verdens førende bæredygtige virksomheder. RobecoSAM inviterer 3400 virksomheder til at deltage, og vurderer dem ud fra deres finansielle, sociale og miljømæssige resultater. Det er kun de virksomheder inden for hver branche, som Dow Jones vurderer som værende førende inden for bæredygtig, der inkluderes i evalueringen.

For yderligere information, kontakt venligst:

Morten Wiberg, kommunikationschef, Roche, mobil 24 88 60 31.

Nøgleord

Information om Roche a/s

Roche a/s
Roche a/s
Industriholmen 59
2650 Hvidovre

36 39 99 99http://www.roche.dk/

Roche Pharmaceuticals udvikler lægemidler til patienter, så de kan leve et længere og bedre liv. Vi er en af de største leverandører af lægemidler til danske hospitaler. Vi fokuserer blandt andet på sygdomsområder som kræft, multipel sclerose og blødersygdom.

Roche Pharmaceuticals er en del af Roche Danmark. Roche Danmark er det danske datterselskab af den globale koncern F. Hoffmann-La Roche, som er verdens største lægemiddel- og diagnostik virksomhed.

Følg pressemeddelelser fra Roche a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Roche a/s

Brystkræft: Perjeta reducerer risiko for tilbagefald12.12.2019 10:06:39 CET | Pressemeddelelse

Nye opfølgende data fra det kliniske studie, Aphinity, bekræfter, at kvinder med tidlig HER2-positiv brystkræft, som får adjuverende behandling med antistofferne Perjeta (pertuzumab) og Herceptin (trastuzumab) i kombination med kemoterapi, har en reduceret risiko for tilbagefald. Størst effekt ses blandt kvinder med spredning til lymfeknuderne. Resultaterne bør give anledning til ændring af vores kliniske praksis, vurderer dansk overlæge.

Ny forskning: Immunterapi øger overlevelsen hos patienter med ikke-småcellet lungekræft28.9.2019 09:17:40 CEST | Pressemeddelelse

Den mediane overlevelse forlænges med godt 7 måneder, når patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft behandles med immunterapien Tecentriq. Det viser resultater fra IMpower110-studiet, der blev præsenteret på den europæiske kræftkongres, ESMO, sent fredag eftermiddag. Resultaterne er meget positive, siger overlæge Jens Benn Sørensen, Rigshospitalet.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye