Roche a/s

10 år i streg: Dow Jones Bæredygtighedsindeks kårer Roche som den mest bæredygtige medicinalvirksomhed

Del

Bæredygtighed er en vigtig og integreret del af Roches strategi. Både når det handler om social ansvarlighed, grønne tiltag og om at udvikle innovative diagnostiske værktøjer og lægemidler til gavn for patienterne.

For tiende år i træk er Roche kåret som nummer et i det globale Dow Jones Bæredygtighedsindeks (DJSI) i af alle medicinalvirksomheder. Indekset er baseret på en grundig analyse af virksomhedernes finansielle, sociale og miljømæssige indsats.

”Vi er stolte af endnu engang at blive anerkendt for vores indsats for bæredygtighed,” siger Roches CEO Severin Schwan. ”Vores vigtigste bidrag til samfundet er udviklingen af lægemidler og diagnostiske værktøjer, som forbedrer patienternes og deres pårørendes liv. Åben og konstruktiv dialog med andre virksomheder, universiteter, læger og patientforeninger spiller en stor rolle i at forstå sundhedsvæsnets behov og gøre os i stand til sammen at udvikle innovative løsninger hurtigere.”

I mere end 120 år har bæredygtighed været en integreret del af Roches strategi. Roche har således kontinuerlig fokus på social ansvarlighed, miljøbeskyttelse, en bæredygtig forsyningskæde samt tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere.

Roches danske filial bidrager til mere bæredygtighed

Roches danske filial yder en række bidrag til den globale virksomheds strategi for bæredygtighed.

”Det er en vigtig prioritet for Roche, at vi engagerer os i det danske samfund. Det gør vi blandt andet i form af partnerskaber med universiteter og relevante aktører i sundhedsvæsnet,” siger Richard Wright, adm. direktør i Roche a/s.

Et eksempel er et kommende offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) mellem Region Hovedstaden og Roche. Formålet er at undersøge om genprofilering og personlig medicin kan bidrage til bedre behandling af en særlig gruppe af patienter med nyrekræft. For Roche er det en ny mulighed for at skabe innovative løsninger i fællesskab med en offentlig aktør i en ramme, der kombinerer personlig medicin, værdi for patienten og en økonomisk dimension i forhold til nye identificerede behandlingsmuligheder.

Også når det kommer til grønne initiativer, er Roche fremme i skoene, og vi har blandt andet iværksæt:

  • Grøn genanvendelse
  • Besparende initiativer af vand og el
  • Anvendelse af bæredygtige energikilder – fx solcelleanlæg og havvindmølleenergi

Eksempler på Roches globale bæredygtige aktiviteter kan findes her:

www.roche.com/sustainability

Om Dow Jones Bæredygtighedsindeks

Denne årlige rangliste offentliggøres og publiceres af S&P Dow Jones Indeks og RobecoSAM, og måler resultaterne inden for verdens førende bæredygtige virksomheder. RobecoSAM inviterer 3400 virksomheder til at deltage, og vurderer dem ud fra deres finansielle, sociale og miljømæssige resultater. Det er kun de virksomheder inden for hver branche, som Dow Jones vurderer som værende førende inden for bæredygtig, der inkluderes i evalueringen.

For yderligere information, kontakt venligst:

Morten Wiberg, kommunikationschef, Roche, mobil 24 88 60 31.

Nøgleord

Information om Roche a/s

Roche a/s
Roche a/s
Industriholmen 59
2650 Hvidovre

36 39 99 99http://www.roche.dk/

I Danmark beskæftiger Roche godt 260 medarbejdere. Roche Pharmaceuticals beskæftiger ca. 110 medarbejdere, Roche Diagnostics ca. 90 medarbejdere, mens Roche Innovation Center Copenhagen beskæftiger ca. 60 medarbejdere.

Roche Pharmaceuticals og Roche Diagnostics bor i samme bygning i Hvidovre, mens Roche Innovation Center Copenhagen har adresse i Hørsholm.

Følg pressemeddelelser fra Roche a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Roche a/s

Immunterapi øger overlevelsen hos kvinder med brystkræft4.6.2019 18:29:15 CESTPressemeddelelse

Nu er der godt nyt til kvinder med den aggressive triple-negativ brystkræft; en sygdom der fortrinsvis rammer yngre kvinder. Nye data fra det kliniske studie, IMpassion130, viser, at patienter, der behandles med immunterapien Tecentriq i kombination med kemoterapi, lever 7 måneder længere sammenlignet med behandling med kemoterapi. Det bliver den nye standardbehandling til disse patienter, forventer overlæge Erik Hugger Jakobsen, Vejle Sygehus.

Medicinrådet anbefaler Tecentriq til behandling af lungekræft17.8.2018 14:47:58 CESTPressemeddelelse

På sit rådsmøde, onsdag 15. august, besluttede Medicinrådet at anbefale immunterapien Tecentriq (atezolizumab) til 2. linjebehandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som har sygdomsprogression under eller efter behandling med platinbaseret kemoterapi eller targeteret behandling. Tecentriq er en immunterapi, som er rettet mod kræfttumorer, der typisk er karakteriseret ved overekspression af proteinet PD-L1 (programmed-death ligand 1). Med denne anbefaling er det i dag muligt at tilbyde immunterapien Tecentriq som 2. linjebehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft. Anbefalingen omfatter alle patienter med ikke-småcellet lungekræft, uanset deres PD-L1 status. Medicinrådets anbefaling bygger på resultater fra OAK-studiet; et globalt randomiseret fase tre-studie, som undersøgte Tecentriq vs. docetaxel til 2. linjebehandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft.2 Studiet viste en median overlevelse på 13,8 måneder i patientgruppen, der modtog Tecentriq v