Mere end hvert fjerde barn i Danmark oplever at have en forælder med psykisk sygdom, inden de fylder 16 år, og for første gang er de samfundsmæssige omkostninger ved det blevet undersøgt.

Børnene udvikler oftere psykisk sygdom, færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere bliver anbragt, og flere får en dom for kriminalitet. Det viser den nye rapport, som Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU) har lavet for Spørg mere – et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.

Alle forældrene med psykisk sygdom har ifølge rapporten søgt hjælp eller behandling. 

”Alvoren er tydelig. Især når forældrene har været i kontakt med behandling, hvor fagpersoner kunne have opdaget børnene og sørget for hjælp og støtte til dem – den opgave har voksenpsykiatrien dog ikke i dag. Men mange børn går under radaren og vokser op med langt dårligere muligheder for at klare sig godt. Det er et voldsomt stort svigt, og det bliver det ved med at være, hvis voksne - og særligt politikerne - ikke tager ansvaret og giver børnene mulighed for at få den hjælp, de har brug for”, siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Ifølge rapporten har knap 32 pct. af de børn, der har en forælder med psykisk sygdom, været i kontakt med psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fylder 27 år.

415.000 kr. i meromkostninger pr. barn

Rapporten har undersøgt ti årgange af børn født i perioden 1995-2004, og foruden de menneskelige konsekvenser er de samfundsøkonomiske blevet undersøgt. Rapporten viser, at meromkostningerne løber op i ca. 415.000 kr. pr. barn, der har en forælder med psykisk sygdom. Og omkostningerne fordobles, hvis et barn har to forældre med psykisk sygdom.

”De børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom, lever med store belastninger. Hvis vi ikke opsporer, forebygger og tilbyder den støtte, børnene har brug for, så får det større konsekvenser for børnenes livsmuligheder, end det behøver at have. I mange tilfælde kender vi forældrene, fx fordi de er i behandling. Dermed bør vi også kunne finde de børn, der har brug for målrettede tilbud”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Når forældre med psykisk sygdom får kontakt til voksenpsykiatrien, har fagpersoner mulighed for at opdage børnene. Børns Vilkår og Psykiatrifonden anbefaler derfor, at voksenpsykiatrien i alle regioner skal opspore og hjælpe børnene. Derudover mener de, at alle kommuner bør have tilbud til børnene og deres forældre.

Forebyggelse og opsporing er ifølge de to organisationer afgørende – både nu og på lang sigt. Rapporten viser, at knap hvert tredje barn, der har en forælder med psykisk sygdom, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden de fylder 22 år – for børn af forældre uden psykisk sygdom er det 16 pct., der ikke gennemfører.

 

Fakta:

• Rapporten ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbredsproblemer’ er lavet af Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, på vegne af Spørg mere - et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond. Find hele rapporten her.

• Rapporten bygger på registeranalyser og data om ti fødselsårgange (1995-2004), der blev fulgt i danske registre frem til de fyldte 26 år. Børnene er inddelt i tre grupper: børn af forældre med svære/moderate (27,2 pct.), lettere (31,1 pct.) og ingen mentale helbredsproblemer (41,7 pct.). 
  • I pressemeddelelsen beskrives de svære/moderate mentale helbredsproblemer som psykisk sygdom.

• Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 31,8 pct. haft kontakt til psykiatrien eller fået stillet en psykiatrisk diagnose i det somatiske sundhedsvæsen i undersøgelsesperioden.

• Blandt børn af forældre med psykisk sygdom har 8,2 pct. været anbragt, mens det gælder for 0,9 pct. af børn af forældre uden sygdom.

• 23,9 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har fået en dom for kriminalitet, for andre børn gælder det 16,5 pct.

• 65,6 pct. børn af forældre med psykisk sygdom har afsluttet en ungdomsuddannelse, inden de fylder 22 år. For andre børn er andelen oppe på 84,3 pct.

• Spørg mere - så fylder det mindre er et partnerskab mellem Børns Vilkår og Psykiatrifonden med støtte fra Ole Kirk's Fond. Visionen er, at alle børn og unge af forældre med psykisk sygdom er i trivsel, udvikler sig alderssvarende, og at deres risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.