1. oktober må hunden være løs på stranden
20.9.2021 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Naturstyrelsens retningslinjer siger at hunden som udgangspunkt skal være i snor, da der mange steder i Danmark også tages hensyn til andre arter. I vinterhalvåret mellem oktober og marts må man slippe hunden løs på de fleste danske strande, hvilket kan være til stor glæde for hunden.
- Stranden er et populært sted at give sin hund nye oplevelser og masser af motion. Det er dog vigtigt at have fuld kontrol over hunden, da en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr langs kysten og kan også skræmme andre strandgæster, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Derfor er det altid vigtigt, at hunden er trænet til at komme, når den får signal på at komme på plads.
Tjek din lokale strand, før du slipper hunden løs
Hunde må ikke være løse i naturen, fordi de kan stresse det vilde dyreliv eller i værste fald jage det væk fra dets territorie. Der er derfor stadig kyster, efter 1. oktober, hvor reglen om, at hunde må løbe fri, ikke gælder. Derfor skal man holde øje med den lokale skiltning omkring løse hunde på sin strand.
Naturstyrelsen har mere end 200 etablerede hundeskove rundt omkring i Danmark. I hundeskovene må hunde altid løbe uden snor, men de specifikke regler for skovene er fastsat af grundejeren. Tjek derfor altid den lokale skiltning ved både strande og hundeskove, inden den firbenede ven slippes løs.
For en komplet oversigt over hundeskove, kan man hente app’en ”Hundeskove”, som samler alle i Danmark.
[FAKTABOKS] Med hunden på stranden
I sommerhalvåret, fra april til og med september, skal hunde være i snor på stranden. I vinterhalvåret, fra oktober til og med marts, må hunde derimod være løs på stranden, men kun hvis den ikke risikerer at forvolde andre skade.
På en række strande er det dog helt forbudt at medtage hunde – læs derfor altid den lokale skiltning.
Læs mere om reglerne for hunde i naturen på Naturstyrelsens hjemmeside.
Kilde: Naturstyrelsen
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
