1 år til Tour-start i København

Mens fodboldfesten er i fuld gang, er der fart på forberedelsen af næste års store sportsevent, hvor den 13 kilometer lange enkeltstart fredag den 1. juli bliver højdepunktet i Tour-fejringen næste sommer i København. Men Tour-ugen i 2022 kommer også til at byde på et væld af Tour-arrangementer:
- Onsdag den 30. juni: Holdpræsentation
- Torsdag den 31. juni: Nationalt cykeltopmøde: Politisk drøftelse af styrket dansk cykelindsats
- Fredag den 1. juli: Grand Départ: 13 km enkeltstart i København
- Fredag den 1. juli: Grand Opening af FestiVélo i Fælledparken
- Lørdag den 2. juli: Folkeløbet på enkeltstartsruten
- Lørdag den 2. juli: FestiVélo i Fælledparken – storskærmsvisning af 2. etape Roskilde-Nyborg
Derudover vil der også være lokale fanspots og Tour-aktiviteter rundt om i hele København, så der bliver rig mulighed for alle københavnere – både store og små cykelfans, hverdagscyklister, motionister og ikke-cyklister – til at fejre Tour de France.
”Med Grand Départ vil vi gerne hylde vores hverdagshelte – vores hverdagscyklister. Det er nemlig takket været dem, at vi har fået Tour-starten til København. Faktisk så cykler københavnerne, hvad der svarer til 400 Tour de France-løb tilsammen på en helt almindelig hverdag. Derfor bliver fejringen af Touren også en gul folkefest, hvor alle københavnere er inviteret,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
FestiVélo i Fælledparken
Københavnerne får selvfølgelig en helt enestående mulighed for at opleve Tour-magien på allernærmeste hold langs enkeltstarts-ruten, når cykelryttere suser forbi med ca. 55 kilometer i timen. Men København inviterer også til en to-dages cykelfestival: FestiVélo i Fælledparken med Grand Opening den 1. juli.
Her byder vi velkommen til fejringen af København som verdens bedste cykelby. I FestiVéloen vil der blandt andet være talks om cykling, sundhed og motion, cykelværksted og cykeludstilling, Tour-fan område til de særligt cykelinteresserede, et bæredygtigt madmarked og fællesspisning, et rekreativt familieområde med børnecykelbane. Og ikke mindst et recharge-område med storskærm, hvor løbet kan følges i København den 1. juli, men også dagen efter, når 2. etape kører fra Roskilde over Storebæltsbroen til Nyborg. Der vil være gratis adgang til hele FestiVéloen begge dage.
Folkeløbet i København
Det er også den 2. juli, at København byder velkommen til Folkeløbet. Som vist nok den første Grand Départ by giver vi alle københavnere mulighed for at prøve kræfter med den fulde enkeltstartsrute dagen efter Tour-feltet har kørt på den. Ruten er lukket af, og derfor kan alle være med både hverdagscyklister og motionister, store som små. Start og mål er ved FestiVéloen, og man kan hoppe af og på langs ruten, hvis 13 km er for stor en mundfuld. Det er gratis at deltage. Folkeløbet skydes officielt i gang kl. 9 og slutter kl. 12.
For mere information
Find mere information om Grand Départ i København, enkeltstartsruten og de øvrige to etaper på www.letourcph.dk.
Overborgmester Lars Weiss (S) via pressekonsulent Tildde Sønder Vindfeldt tlf. 2538 0516.
Kontakter
Tildde Sønder VindfeldtProjektleder for presse, kommunikation og city dressing for Tour de France i København 2022Økonomiforvaltningen
Tlf:25380516f28s@kk.dkBilleder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum